
GF Forsikring går i stor
samlet flok til Ladywalk
23. maj 2017 - kl. 5:31 - af 020838
GF Fonden og GF Forsikring har formået at samle 150 damer, som vil gå LadyWalki Frederikshavn sammen med GF Frederikshavn mandag den 29. maj.
– Vi inviterede vore kvindelige kunder til at gå sammen med os ved Ladywalk, som i år støtter Hjerteforeningen og PCO Foreningen, og vi er meget glade for, at så mange bakker op om denne gode sag, siger Tina Philipsen, der er områdechef hos GF Forsikring.
Formålet med Ladywalk er at fremme interessen for gangsport og samtidig støtte sygdomsramte kvinder. Vandringen er kun for kvinder og foregår samtidig i 12 byer rundt om i Danmark, fra Frederikshavn, som eneste sted i Vendsyssel, i nord til Rønne i øst.
– Fra GF håber vi at samle et superhold på helt op til 150 dejlige kvinder. Vi betaler for deltagelsen og oveni får man også en t-shirt og en lille rygsæk med frugt og vand til turen, uddyber Tina Philipsen, der koordinerer storholdet fra det lokale GF-kontor i Frederikshavn og Hjørring.
God motion og godt selskab på turen
Turen er på 7 eller 12 kilometer, og man vælger først på selve dagen, hvilken længde der passer til dagsformen.
Forsikring er ikke på dagsordenen, mens kilometerne forsvinder under fødderne, slår Tina Philipsen fast:
– Selvom man taler godt sammen på en gåtur, så lover vi, at det ikke bliver om forsikring. Til gengæld lover vi god motion og godt selskab, og vi har også bestilt godt vejr. Formålet er at samle penge ind til nogle, der måske ikke selv har kræfter til at gå.
De lokale GF-rådgivere inviterer kunder og ledsagere med på årets Ladywalk. På billede er det deltagere fra Ladywalk 2016.
Læs mere om årets Ladywalk her.
Læs mere om GF Forsikring her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'GF Forsikring går i stor
samlet flok til Ladywalk' til en bekendt