
Fuld fart på årets
Skole OL i Sæby
19. maj 2017 - kl. 5:33 - af 020838
De deltagende skolers elever var sprængfyldte med energi og forstod at bakke hinanden op og levede helt op til OL´s værdier med med hensyn til venskab, sammenhold og fairplay. Hvilket Anders Broholm og Kristina Lykke omtalte i deres åbningstaler til eleverne.
Atletikklubben i Sæby, SIK 80, var godt forberedt til at modtage de 630 elever. Klubben havde allieret sig med 8.a fra Sæbygaardskolen, som klarede dommerpligten til et 12 tal og Lærke, Katrine og Anna, som gjorde de lige så godt, da de varmede eleverne op inden konkurrencerne. Så alt var klar til atletikfesten.
Der blev konkurreret i sprint, længdespring, 400 meter løb, boldkast, hylerkast og stafetløb. Endvidere blev der løbet motionsløb.
Tirsdagen hvor 4. og 5. klasse dystede, var det ikke at mærke på eleverne, at det regnede. De kæmpede det bedste de havde lært, og håbede alle på, at de kunne komme med deres klasse til finalen i Aarhus. Spænding var der masser af i konkurrencerne. Tabte jeg depechen, overtrådte jeg i længdespring eller fik jeg sidesting. Heldigvis var det mest armene der var i vejret over en god præstation for holdet, og et klap på skulderen fra en af klassekammeraterne.
Til sidst skulle vinderne kåres. Det endte med at 4 kl. fra Ravnshøje Skole fik den glædelige besked i bussen, da de måtte gå inden præmieoverrækkelsen. De fik den gode nyhed igennem mobilen og blev hyldet af de mange elever, som var tilbage på atletikstadion. 5.D og 6.D fra Sæbygaardskolen gik også videre til finalen samt Hørby-Dybvads 7. klasse.
-Eleverne er velkomne til at komme ud og træne på Atletikstadion, hvis de har fået interesse for sporten, siger Gunnar Møller Nielsen fra SIK 80.
Se træningstidende på SIK80.com
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.











Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fuld fart på årets
Skole OL i Sæby' til en bekendt