
Fritidsklubben Solsikken
har fået en trampolin
4. maj 2017 - kl. 5:48 - af 020838
Vanggaard Fonden, der ejer A/S Sæby Fiske-Industri, hjalp til, da Fritidsklubben Solsikken fik en trampolin. Den blev monteret i det sene efterår, så det er først nu hvor forårssolen er dukket frem, at der er kommet gang i det nye legetøj på legepladsen.
Solsikken er en klub for kommunens unge med specielle behov. De unge går hovedsagligt i Frydenstrandsskolens G-klasser, og flere af dem, har motoriske problemer, hypermobilitet, balanceproblemer med mere, der kræver særlige hensyn, flere af de unge har brug for rollator og/eller kørestol, mens andre har brug for meget bevægelse.
Da ønsket om noget nyt til legepladsen dukkede op, var det derfor vigtigt at finde noget, som alle kunne bruge og være en del af. Det skulle være noget der kunne bruges uden forberedelse, transport og udstyr, samtidig med at det kunne give motion og sjov for alle.
Valget faldt på trampolinen, og den er taget og brug og godkendt af de unge. Trampolinen kan bruges af alle de unge i klubben, uanset vanskeligheder, da den er godkendt til to brugere.
Det betyder, at de unge, der ikke selv kan stå/hoppe kan få en hjælper med. Det betyder så også, at de andre unge, udnytter at den er godkendt til to, det giver meget motion, hygge og leg.
En godkendt trampolin er dyr, og det var svært at finde alle pengene i Solsikkens eget budget, men heldigvis kom der hjælp udefra.
Vanggårdfonden fra Sæby og Lions Club Frederikshavn har begge givet et tilskud, der har muliggjort køb og opsætning. De unge fra Solsikken vil derfor gerne sige Mange Tak til de to fonde.
Solsikken er en fritidsklub for specialbørn/unge, som kommer fra Frederikshavn kommune spredt fra Voerså, Sæby og Østervrå til Frederikshavn.
Læs mere om Vanggaard Fonden her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fritidsklubben Solsikken
har fået en trampolin' til en bekendt