DcH Sæby: Ingen skal være
bange for at gå i skoven

28. februar 2017 - kl. 6:29 - af 020838

Redaktionen har modtaget dette indlæg: I forbindelse med hændelsen i Professorens Plantage, vil vi meget gerne komme ved vores version af situationen, en situation, som Eva Andreasen husker forkert. Det skal understreges, at vi kun kender til den episode, som skete i går (søndag d. 26/2).

For det første vil vi lige slå fast, at vi er fra DcH Sæby, så ikke alle og enhver gruppe bliver beskyldt for det. Vi træner i et område som rent faktisk hører til vores træningsområde, vi var godt nok lige på grænsen af vores område, da Eva Andreasen og hendes mand mødte os.

Vi vil i den forbindelse, mere end gerne gå i dialog omkring hvordan vi kan bidrage med information omkring vores træningstider, så det ikke kommer bag på folk, at vi er i området.

Vi er fuldt ud klar over, at det er et offentligt område og, at der dermed kan komme folk forbi, det tager vi selvfølgelig hensyn til, og har kontrol på vores hunde.

I tilfældet i går, havde vi én hund ude, de andre var i vores biler. Da Eva Andreasen og hendes mand kommer gående, sætter hundeføreren sig indtil siden og har fat i sin hunds halsbånd. Hunden sidder ned og er helt rolig.

Og vi afventer at de går forbi. Men, Eva Andreasens mand har ikke styr på sine hunde. De er godt nok i en flexline, som er spændt fast i en sele rundt om maven på Eva Andreasens mand, i det øjeblik de ser ”vores” hund, slæber de afsted med Eva Andreasens mand. Han bliver vel slæbt 15-20 meter hen over i stien i retning mod den siddende hundefører, uden han er i stand til at stoppe sine hunde.

Vores hundefører advarer Eva Andreasens mand om ikke, at få sine hunde i nærheden af sin hund, men Eva Andreasens mand kan ikke stoppe dem. Da de kommer helt op til vores hundefører, løfter han sit ben op i mellem sin egen hund og de 2 fremstormende hunde (Sibirian Huskies), den ene hund knurrede og viste truende adfærd, hvilket hundeføreren ville beskytte sin egen hund i mod.

Eva Andreasens mand beskylder herefter vores hundefører for at sparke, og bliver gal, hvorefter vi beder dem om, at gå videre, (der bliver på intet tidspunkt sagt ”skrid fra vores plantage”). Da Eva Andreasen og hendes mand begynder at gå fra stedet, peger manden på vores hundefører, som nu er trukket længere væk, og truer ham, hvilket vi andre reagerer på, og igen beder dem gå videre.

Som vi ser det, er det ligegyldigt om vi var ude at træne med vores hunde, vi kunne ligeså godt være ude at lufte vores hunde, som Eva Andreasen og hendes mand. Vi havde vores hund(e) under kontrol, det havde Eva Andreasen og hendes mand ikke. Når man går i skoven, skal man vel, uanset, om man har lydige hunde, eller u-afrettede hunde, respektere at en modpart ikke ønsker, at hundene hilser.

I forhold til DcH Sæby, skal Eva absolut ikke være bange for, at gå i skoven, vi skal bare hjælpes af med, at tage hensyn til hinanden.

På vegne af DcH Sæby
Jan Holm