Pas på: Der kan være<br> en børnelokker på spil

Pas på: Der kan være
en børnelokker på spil

13. februar 2017 - kl. 7:56 - af

Det er nok en god ide at minde børnene om forsigtighed, hvis en mand i en rød bil kommer for tæt på.

Måske er der ingen grund til alarm, men vi bringer alligevel denne opfordring om forsigtighed.

Politiet efterforsker en sag om en mulig børnelokker i en rød bil i Frederikshavn, og nu er en mand i en rød bil set i Tornby, hvor han har passet en elev op. Frygten er, at en børnelokker kan være på spil og dukker op mange steder.

I løbet af de seneste uger er flere elever fra Bangsbostrand Skole i Frederikshavn blevet passet op af en mand i en rød bil, som spurgte eleverne, om de ville med ham ud at køre.

Eleverne takkede alle nej og fortalte det til skolen og deres forældre, og det fik i sidste uge skolens ledelse til at advare mod manden. Episoderne er også meldt til politiet, som nu efterforsker sagen.

Nu skriver vores gode kollega flaskeposten.nu, at en mand i en rød bil er set op i Tornby.

Skoleleder på Tornby Skole, Helle Berit Kristensen, har ifølge netmediet oplyst, at torsdag eftermiddag blev en af skolens elever kontaktet af en mand i en rød bil. Han tilbød eleven at køre med, men eleven takkede nej.

Episoden er meldt til politiet, og skolelederen opfordrer nu forældre på skolen til at tale med deres børn om, at man ikke skal køre med fremmede.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Pas på: Der kan være
en børnelokker på spil'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger