Mindestund: Vi skal<br> huske at hylde vore helte

Mindestund: Vi skal
huske at hylde vore helte

11. februar 2017 - kl. 10:10 - af

Måske glemmer vi det lidt for ofte i den travle hverdag, hvor meget er så selvfølgeligt – hvor vi glemmer at sætte pris på de, der gør en ekstra indsats for andre mennesker – glemmer at sige tak og uddele roser.

Man kalder det vist at hylde vore helte, og selv om det for en vendelbo kan lyde lidt flot, så glem det; For det ér vore helte!

Derfor uddeles der mange priser for det ene og det andet, og nogle gange synes man måske, at det bliver lidt for meget. Men glem det; For det kan ikke blive for meget – nærmere for lidt.

Vi har alle brug for anerkendelse, en buket roser og om ikke andet så en lille én, og det koster jo ikke noget at takke for indsatsen, takke for deltagelse, interessen, opkaldet, besøget, snakken.

Vi vil gerne anerkende Frederikshavn Kommune for at uddele priser både på erhvervsiden, turist-området, iværksætteri og som snart flere forskellige priser, der uddeles torsdag den 20. april klokken 17 – 19 i Det Musiske Hus Rådhus Allé 98 i Frederikshavn. Det er:

Sundhedsudvalgets Frivillighedspris og Sundhedspris
Integrationsudvalgets lokale Integrationspris
Godt Gået Prisen
DGI´s Ungleder Pris

DU kan se mere og indstille kandidater her.

Vi har valgt at illustrere denne artikel – dette synspunkt – med nogle arkivbilleder fra den dag i 2016, hvor en af vore helte, fodboldspilleren, erhvervsmanden, det ordentlige familiemenneske, forbilledet for mange, Harald Nielsen blev mindet med at navngive en plads i Frederikshavn; Harald Nielsens Plads.

Billederne blev taget af vores nu desværre døde kollega Benny Wæhrens, som i sin fritid syntes, at vi skulle have nogle billeder fra begivenheden for at mindes en af vore – og sine – helte. Her kan vi så hylde flere af dem.

Tak for billederne til det gode menneske, Benny Wæhrens, og tak for din måde at være på og for at vise vejen til målet, Harald Nielsen.

Foto: Benny Wæhrens
Tekst: Palle W. Nielsen

 


Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mindestund: Vi skal
huske at hylde vore helte'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger