
Mægler: Danske sommerhuse til
andre EU-borgere er kortsigtet
26. januar 2017 - kl. 14:15 - af 020838
Forslaget om at tillade andre EU-borgere at købe danske sommerhuse bør lægges tilbage i skrivebordskuffen. Se hellere at få øget realkreditbelåningen fra 60 til mindst 75 procent, så vil der for alvor ske noget, mener den lokale Nybolig-mægler, Carsten Jørgensen fra Sæby.
Da regeringen formulerede sit regeringsgrundlag i december, kunne man læse, at den havde planer om at lade udlændinge få mulighed for at købe danske sommerhuse. Selvom det i første omgang er tænkt som en forsøgsordning i særligt udvalgte områder for at peppe sommerhusmarkedet op, betyder det et opgør med en fyrre år gammel regel, der kun tillader personer med bopæl i Danmark at købe danske sommerhuse.
Ejendomsmægler Carsten Jørgensen, som er indehaver af Nybolig Sæby, har svært ved at se, at forslaget vil komme til at gavne boligmarkedet.
Tværtimod mener han, at det er udtryk for en kortsigtet tankegang at tillade andre EU-borger at købe danske sommerhuse. Det vil på den langebane, formentlig, også blive dyrere for hr. og fru Danmark at købe/få deres drøm om feriebolig opfyldt, da priserne vil stige
-Man kan altid komme med gode argumenter som for eksempel flere solgte tjenesteydelser, når tyskerne eller andre udlændige kommer, men der er bare en overhængende risiko, at forslaget vil få den stik modsatte effekt på markedet, som man har tænkt det. Hvis andre EU-borger beholder husene i deres familier og undlader at leje dem ud, så betyder det både, at markedet bliver mindre dynamisk, og at det bliver, igen, sværere og dyrere for hr. og fru Danmark at købe eller leje et dansk sommerhus i deres sommerferie, siger Carsten Jørgensen, som bakkes op af mange af sine kollegaer i Nybolig.
Han appellerer derfor til politikerne om at lægge forlaget pænt tilbage i skrivebordskuffen.
-Lad os nu hellere få vedtaget den realkreditbelåning, så vi kan låne det samme i et sommerhus som i et helårshus, det vil give en del flere mennesker mulighed for at realisere deres sommerhusdrømme, og vi kan alle sammen fortsat holde ferie herhjemme, siger Carsten Jørgensen og fortsætter:
-Det er lidt som at ”tisse i buskerne”, det varmer i begyndelsen, men langtidseffekter er på alle måde forfærdelige!!!
En kommentar til “Mægler: Danske sommerhuse til
andre EU-borgere er kortsigtet” under annoncerne.




Det vil helt sikker hjælpe meget at øget realkreditbelåningen fra 60 til mindst 75 procent, helst til 80%.
Med venlig hilsen
Rasmus Andersen
http://www.nem-ejendomsmægler.dk
http://www.xn--nem-ejendomsmgler-3rb.dk