Politiet fik færre anmeldelser<br> om indbrud juleaften

Politiet fik færre anmeldelser
om indbrud juleaften

25. december 2016 - kl. 10:44 - af

Ekstra opmærksomhed, sikring af hjemmene og Nabohjælp er nok en del af forklaringen på, at der juleaften tilsyneladende har været færre indbrud i Nordjylland.

Nordjylland Politi modtog den 24. december et overraskende lavt antal anmeldelser om indbrud i regionen. Det fortæller vagtchef Carsten Kjær til TV2 Nord.

Politiet har indtil videre kun modtaget ni anmeldelser om indbrud i nordjyske hjem juleaftensdag og juleaften.

– Det har været helt stille roligt. Det er positivt, men for dem, det er gået ud over, er det selvfølgelig træls, siger Carsten Kjær.

I 2013, 2014 og 2015 modtog Nordjyllands Politi henholdsvis 18, 13 og 14 anmeldelser den 24. december.

Tallet vil dog sandsynligvis stige i løbet af de næste dage, når personer, der har været på juleferie, vender hjem til deres bolig. Tilbage i 2013 modtog Nordjyllands Politi hele 45 anmeldelser om indbrud den 25. december.

I 2016 modtog Nordjyllands Politi 73 anmeldelser om indbrud foregået mellem 20. og 25. december.

Nordjyllands Politi vil i løbet af de næste dage have et større overblik over mængden af juleindbrud i 2016.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Politiet fik færre anmeldelser
om indbrud juleaften'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger