
Indbrudstyvene har haft
travlt de seneste uger
17. november 2016 - kl. 10:53 - af 020838
Generelt er antallet af indbrud i private hjem faldende, men de seneste uger har der været mange i Frederikshavn Kommune.
Det gælder også Sæby-området, hvor der normalt ikke foregår så meget af den slags, men som vi jævnligt fortæller, er der lige nu en del indbrud.
Det bekræfter lederen af Lokalpolitiet i Frederikshavn Kommune, John Henriksen.
-De første 16 dage i november fik vi anmeldelser om 39 indbrud i privat beboelse i hele Frederikshavn Kommune. I samme periode i 2015 var tallet 14.
-Hvis vi ser på perioden 1. januar til 17. november i år er tallet 222 mod 242 i samme periode året før, så generelt oplever vi færre indbrud i privat beboelse, forklarer John Henriksen.
Nordjyllands Politi – og med denne typer sager lokalpolitiet – er meget opmærksomme og følger udviklingen nøje.
– Vi har sat ind med ekstra efterforskning, og vi beder borgerne om at være behjælpelige. Hold ekstra øje med egne og andres beboelse, og ring til os, hvis I ser noget mistænkeligt, siger John Henriksen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Indbrudstyvene har haft
travlt de seneste uger' til en bekendt