
Hjerteforeningens Børnejulekalender er på gaden
9. november 2016 - kl. 12:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hjerteforeningen udgiver i år en børnejulekalender, hvor overskuddet fra salget vil gå til forskning i medfødte hjertesygdomme hos børn.
Der er tale om en skrabe-julekalender, hvor man kan skrabe sig til flotte præmier for hele familien, bl.a. gavekort til Lalandia, Tui (Star Tours), DK-CAMP m.m.
Motivet af de to hjerter er tegnet af Vilma på 6 år, som har lavet tegningen til en tegnekonkurrence afholdt i forbindelse med Hjerteforeningens Ecco Walkathon.
En lang række forretninger og kontorer m.fl. i Sæby har taget godt imod at formidle salget af julekalenderen, som sælges helt frem til jul. Hjerteforeningen i Sæby håber nu, at lokalbefolkningen vil støtte aktivt op om den gode sag og købe kalenderen.
Julekalender koster 40 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hjerteforeningens Børnejulekalender er på gaden' til en bekendt