
Sparekassen Vendsyssel fejrer kunde nummer 100.000
9. november 2016 - kl. 9:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sparekassen Vendsyssel runder kunde nummer 100.000, og det skal fejres. Derfor inviterer sparekassen fredag den 18. november fra klokken 14-16 alle til et glas champagne og kransekage i alle lokale afdelinger.
Kundetilstrømningen til Sparekassen Vendsyssel har de seneste 5 år været stor, og sparekassen er både stolt over og glad for nu at kunne byde velkommen til kunde nummer 100.000.
Kåringen og præmieringen af kunde nummer 100.000 finder sted i en af sparekassens lokale afdelinger.
”Vi oplever en stor interesse for den måde, som vi driver pengeinstitut på, og det skyldes, at vi vægter den personlige rådgivning højt. For os er et kundeforhold baseret på, at mennesker møder mennesker. Vi prioriterer tilgængelighed på alle fronter, og
jeg tror, at det er en væsentlig årsag til, at sparekassen har oplevet en flot kundetilgang de seneste 5 år. Det er en historisk milepæl, som vi gerne vil fejre på behørig vis – og vi vil frem for alt gerne benytte lejligheden til at sende et kæmpe tak til alle dem, der har
valgt at blive kunde i sparekassen. Derfor inviterer vi til et glas champagne og kransekage i alle vores lokale afdelinger”, siger direktør Jan Skov.
Arrangementet er åbent for kunder som ikke-kunder.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sparekassen Vendsyssel fejrer kunde nummer 100.000' til en bekendt