
Arkivfoto
Fire foreninger har afgivet fælles høringssvar om Sæby Søbad – ønsker turismeorienterede investeringer
4. oktober 2026 - kl. 5:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På vegne af Sæby Handelsstandsforening, Sæby Erhvervsforening, Sæby Håndværkerforening og Sæby Menighedsråd er der afgivet et fælles høringssvar i forbindelse med planerne om at omdanne Sæby Søbads centerbygning til ca. 25 ejerboliger.
Høringssvaret fremhæver betydningen af Sæby Søbad som en central del af Sæbys turisme-, erhvervs- og byudvikling.
Det anføres, at områdets unikke kystnære placering bør anvendes til formål, som understøtter turisme, rekreation og byudvikling frem for private boliger.
Der henvises til eksisterende strategier og udviklingsplaner for Sæby – herunder Masterplan Sæby og kommunens arbejde med udvikling af kyst- og strandområder.
Understøtter ikke langsigtede udviklingsmål
Det beskrives i de 4 foreningers fælles høringssvar, at omdannelse af centerbygningen til boliger ikke understøtter disse langsigtede udviklingsmål og kan begrænse områdets fremtidige potentiale for turisme og erhvervsudvikling.
Høringssvaret peger desuden på områdets betydning som offentligt og rekreativt samlingspunkt samt på behovet for fortsat at sikre faciliteter, tilgængelighed og attraktive opholdsmuligheder ved stranden.
Reducerer turismeudvikling på attraktiv placering
Der udtrykkes bekymring for, at en omdannelse til boligformål vil være en permanent ændring, som reducerer mulighederne for fremtidig turismeudvikling på en af Sæbys mest attraktive beliggenheder!
Samlet anbefales det, at områdets nuværende anvendelse fastholdes, og at der i stedet arbejdes for turismeorienterede investeringer, eksempelvis hotel- eller badehotelsdrift, som vurderes bedre at understøtte Sæbys langsigtede udvikling og turismepotentiale.
Ingen anledning til ændringer
Frederikshavn Kommunes Center for Teknik og Miljø indstiller i sit svar på høringskommentarerne, at bemærkningerne tages til efterretning, men at disse ikke giver anledning til ændringer.
På det seneste møde i Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser besluttede politikerne at udskyde en afgørelse om lokalplan til udvalgets møde i november, da der var tilgået supplerende oplysninger i sagen.
Tekst: Per Rye
5 kommentarer til “Fire foreninger har afgivet fælles høringssvar om Sæby Søbad – ønsker turismeorienterede investeringer” under annoncerne.




Go -daw do
Nu har denne sag kørt i mange år, og diverse løsninger for fornuftig drift har været prøvet, uden brugbart resultat.
Diverse fantasiprojekter har været nævnt, men det koster penge.
Skal der bygges et badehotel vil det koste kassen. Først skal det købes af Dannervig til omkring 12 mill kr. Ombygning til hotel vil koste enorme summer, da bygningerne stort set skal rives ned og ombygges til værelser mm. Her skal nok bruges omkring 15- 20 mill kr.
Det vil blive svært at forrente.
Så hvis nogen har kapitalen, så værsgo.
NB: Hvis der er nogen der drømmer om at kommunen vil deltage i projektet, så glem det
Prøv nu at være realistisk
Har holdt ferie i Sæby i rigtig mange år.Ville være virkelig synd at bygge boliger, tænker det er korrekt at det ikke vil gavne sæby’s turisme. Ville være perfekt med et badehotel eller vandrehjem. Få poolen/bygningerne restaureret. Ville helt klart være en forskønnelse af Sæby som ferie mål.
Kør en bulldozer over skidtet og byg en kopi af det gamle Sæby Søbad ,på den gamle placering det var et godt varetegn for byen og stranden ,og en skam at det blev revet ned ,det er straks værre at finde ud af hvad det skal indeholde for at køre rundt 😀
Bynært er der ikke mange steder, hvor der ikke er bygget boliger eller sommerhuse langs stranden/havnen.
Her skal nævnes Søbadet, Paradisjorderne og “cirkuspladsen” ved Solsbækvej.
Det lykkes forhåbentligt at friholde ovennævnte bynære pladser for boligbyggeri.
Synd og skam med boliger i det gamle søbad.
Hvem har i øvrigt også lyst til at bo fast med alle de turister rendende hele tiden på stranden ved badebroen…. eller noget. Lur mig om ikke også det bliver et problem.