Spritbilist snittede modkørende og endte på en mark
3. oktober 2026 - kl. 22:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag aften blev adskillige udrykningskøretøjer kaldt til færdselsuheld på Hjørringvej, lige vest for Thorshøj.
En kvindelig spritbilist var kommet kørende fra Hjørring-siden og havde i det sidste bløde sving inden Thorshøj, snittet en modkørende bil og var efterfølgende fortsat kørslen nede i grøften.
Hun har med stor sandsynlighed ramt en overkørsel på sin færd, hvorved bilen har slået kolbøtter, inden den endte på hjulene ude på marken.
Meldingen lød på at kvinden var fastklemt, men det var ikke tilfældet og med hjælp fra paramediciner og brandfolk, lykkedes det at få kvinden op på vejen og på en båre.
Hun blev efterfølgende kørt på sygehuset i Aalborg, til nærmere tjek.
Der var heldigvis ingen tilskadekommende i den modkørende bil, som havde 2 voksne og 3 børn ombord.
Vejen var kort tid spærret på strækningen, men blev hurtigt genåbnet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spritbilist snittede modkørende og endte på en mark' til en bekendt