Sæby Kirke med arrangementer for børn og voksne

Sæby Kirke med arrangementer for børn og voksne

2. oktober 2026 - kl. 2:29 - af

Børnekirke onsdag den 7. oktober kl. 17.00 handler om en lille mand oppe i et højt træ.
Kirsten og præst Peter fortæller om Zakæus, der er tolder. De andre folk i byen kan ikke lide ham. En dag kommer Jesus til byen, og så sker der noget.
Kom og vær med til børnekirke og hør mere om, hvordan det gik med den lille mand. Det er en god oplevelse for mindre børn og deres forældre – efter oplevelsen i kirken er der fællesspisning i Mariehuset.
Alle er velkommen og det er gratis.

Syng sammen formiddag foregår fredag den 9. oktober kl. 10.00 i Mariehuset, Strandgade 13.
Det er en hyggelig formiddag med sang, musik, fællesskab og kaffebord i et par hyggelige timer, hvor alle får rørt sangstemmerne og får fortællinger om udvalgte salmer og sange.

Finn Silkeborg fortæller fredag den 9. oktober kl. 14.30 i Mariehuset om et børnehjem med al den tryghed og kærlighed, et barn behøver.
Det foregår til Kirkens Dagligstue, en hyggelig og positiv eftermiddag med tid til eftertanke. Der går mange dårlige historier om børnehjem. Men sådan oplevede Finn Silkeborg det ikke. Han var på børnehjem fra han var 5 til 12 år. Han har en rigtig god historie at fortælle om det at have haft sin barndom der.
Kom og lyt og syng med.

Hver søndag er der Gudstjeneste kl. 10.00 søndag den 4. oktober ved Peter Jessen.
Hver onsdag er der en kort andagt i kirken efterfulgt af fælles kaffebord.

Hver anden mandag er der kaffe på kanden på kirkegården.
Det er en hyggestund med rum til alle samtaler og foregår mandag i ulige uger kl. 10.00 – således også mandag den 5. oktober.

Alle er velkommen til kirkens arrangementer – og også til at komme indenfor til en stille stund i kirken eller på kirkegården.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Kirke med arrangementer for børn og voksne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger