Illustrationsfoto
Populær burgerkæde åbner i Sæby
8. september 2026 - kl. 10:02 - af Jeanette Wildenhoft
Den Muntre Gris, som er kendt for sit madkoncept med populære burger-foodtrucks, kommer nu til Sæby.
I Vestergade 32B åbner Den Muntre Gris i lokalerne, som siden 2022 har huset Minas Sandwich & Grill.
Den Muntre Gris er en populær nordjysk burgerkæde og deres foodtrucks ses til blandt andet private fester, festivaller og firmaarrangementer rundt om i hele Nordjylland.
Blandt andet har deres foodtruck været at finde på Sæby Festival gennem de sidste 3 år, hvor besøgende har kunnet nyde et flot udvalg af kvalitetsburgere.
Det er Casper Nielsen, der er manden bag Den Muntre Gris, og han fortæller til avisen, at forhåbningerne og planen er, at åbne dørene til den nye restaurant den 1. oktober, såfremt alt går som planlagt.
Takeaway menukortet kommer til at indeholde et bredt udvalg af burgere og klassisk grillmad – alt lavet af de bedste råvarer.
En kommentar til “Populær burgerkæde åbner i Sæby” under annoncerne.




nu der vist ved at være nok snask mad steder i sæby , det der mangler er et sted med mormormad uden fantasipriser så kunne man regne med minimum 800 middage om ugen