Skal du deltage i årets store Outdoor- & Foreningsmesse?
5. september 2026 - kl. 6:01 - af Jeanette Wildenhoft
Lørdag den 12. september kl. 10.00 – 13.00 afholdes årets store Outdoor- & Foreningsmesse på Sæby Torv.
Arrangementet er resultatet af et tæt samarbejde mellem Sæby Handel og en lang række lokale foreninger og aktører.
Allerede nu har en en bred vifte af byens lokale foreninger tilmeldt sig – og det samme kan du.
Hvis du har en forening eller virksomhed, du gerne vil have synliggjort, så har du nu muligheden – og det er ganske gratis.
Eneste krav er at du kan hive tre timer ud af kalenderen lørdag den 12. september, og at din forening/virksomhed har et outdoor-islæt.
I skrivende stund er følgende tilmeldt:
SUP Sæby
Run 4 You
Vandsportens hus
Sæby Floorball
De Blå Næser
Sæby Sejlklub
ATV Pro
Nellemanns Have
Junior Rangers
SOS Nord
Arrangørerne glæder sig til at kunne fremvise alt det, Sæby (og omegn) kan tilbyde indenfor foreningsliv – hvad enten det er indendørs eller, som arrangementet lægger op til – indendørs aktiviteter.
Hvis vejret ikke viser sig fra sin bedste side på dagen, lover arrangørerne at finde en løsning for at lave læ for eventuelt regnvejr.
Skynd dig at tilmelde dig allerede idag på tlf. 60 60 75 00 eller lotteoghasse@gmail.com
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skal du deltage i årets store Outdoor- & Foreningsmesse?' til en bekendt