At le med det ene øje – jødisk traditionel musik i Sæby Kirke

At le med det ene øje – jødisk traditionel musik i Sæby Kirke

4. september 2026 - kl. 2:54 - af

Torsdag den 10. september kl. 19.00 spiller Klezmerduo i Sæby Kirke – der er både musik og fortælling.
Klezmerduo består af Ann-Mai-Britt Fjord og Henrik Bredholt, de spiller ny og traditionel jødisk musik.
Klezmermusik er betegnelsen for en jødisk musiktradition, der har sine rødder i Østeuropa, men som næsten blev udslettet sammen med anden jødisk kultur under anden verdenskrig. Nu har den fået en renæssance.
Overskriften for Klezmerduos koncert og fortælling er “At le med det ene øje”.
Koncerten veksler mellem inderlighed og sprudlende livsglæde. Fyrige freilachs, smukke valse, stemningsfulde sabbatmelodier, sange og bryllupsmelodier, som spilles på saxofon, harmonika, hakkebræt m.m. Undervejs i koncerten fortælles om de traditioner der knytter sig til klezmermusikken.
Det er en aften, hvor alle inviteres med til at le med det ene øje. Koncerten er fyldt med nerve, humor og smittende spilleglæde.
Fri entré.

Hver søndag kl. 10.00 holdes gudstjeneste i Sæby Kirke. Her er musik, sang, fællesskab, ord til eftertanke, bøn, nadver og velsignelse. Der afsluttes med kirkekaffe.

Søndag den 6. september kl. 10.00 er gudstjenesten en speciel velkomst til de kommende konfirmander og deres familier. Præsterne Keld Skovgård og Mads Callesen holder gudstjenesten. Det rytmiske kor Blue Note med dirigent Henrik Strøm sætter deres præg på den musikalske side af gudstjenesten. Det er for konfirmander og deres familier ligesom alle andre også er meget velkomne til at deltage.

Hver onsdag kl. 19.30 er der andagt i kirken efterfulgt af kaffebord i Mariehuset.

Mandag i ulige uger er der kaffe på kanden på kirkegården kl. 10.00 – således mandag den 7. september. Her er er der plads til en god snak og en hyggestund.

Velkommen til både musik og samvær i Sæby Kirke og på Sæby Kirkegård.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'At le med det ene øje – jødisk traditionel musik i Sæby Kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger