Løb 4 Sagen indgår sponsoraftale med OK

Løb 4 Sagen indgår sponsoraftale med OK

27. august 2026 - kl. 7:49 - af

En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Løb 4 Sagen hver gang bilen tankes eller lades på farten, eller når du bruger strøm i hjemmet – helt uden at det koster ekstra.

Løb 4 Sagen har indgået en ny sponsoraftale med energiselskabet OK. Støtten går til velgørenhed, og foreningen vil bruge sponsorstøtten fra OK til at støtte Knæk Cancer.

Samarbejdet glæder Dan Højgaard Kristensen, der er stifter og formand for Løb 4 Sagen.

– Vi arrangerer motionsløb og walking-events med fokus på fællesskab, oplevelser og velgørenhed. Alle skal kunne være med, lige fra nybegynderen på fem kilometer til den erfarne maratonløber. Vi står blandt andet bag Sæbyløbet Knæk Cancer med over 600 deltagere, Broløbet De 17 Broer, Sæby Bjergmarathon, Slotsløbet Sæbygaard, East Coast Trail og Havn 2 Havn. Derudover arrangerer vi sociale gruppeløb som De 7 Havne og Den Kolde Krig, siger Dan Højgaard Kristensen.

Løb 4 Sagen er en nonprofit løbsforening fra Sæby, der blev stiftet i 2021 af Dan Højgaard Kristensen. Foreningen har ingen medlemmer og bygger på frivilligt arbejde. Gennem løb og gåture samler foreningen penge ind til velgørende formål som kræftforskning og patientstøtte, Scleroseforeningen og Børns Vilkår. Løb 4 Sagen forventer ved udgangen af 2026 samlet at have doneret en million kroner til Knæk Cancer.

Har du lyst til at støtte Løb 4 Sagen, skal du tilknytte dit kort eller din app hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der støtter foreningen gennem sponsoraftalen.

Du støtter kvit og frit din lokale forening med 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang du tanker eller lader din bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når du bruger strøm derhjemme.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Løb 4 Sagen indgår sponsoraftale med OK' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger