Er Sæbys historie ved at blive revet ned?
10. juli 2026 - kl. 5:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kommunen har givet tilladelse til nedrivning af Hans Aabels Vej 4, og der tales om ejerlejligheder på Søbadets grund. Det rejser et ubehageligt spørgsmål:
Er bevaring kun noget, der gælder, indtil en grundejer har råd eller tålmodighed til at lade en bygning forfalde, indtil en nedrivning kan retfærdiggøres?
Hvis det er tilfældet, er vi på vej mod en udvikling, der fjerner netop det, der gør Sæby til noget særligt.
For problemet er ikke kun, hvad der rives ned – men hvad der bygges op. Der tales ofte om arkitektonisk tilpasning, men virkeligheden viser noget andet. Et kig på Jakob Severins Vej er nok til at se, hvordan et enkelt nybyggeri kan bryde hele områdets karakter. Det burde aldrig være blevet godkendt. Og bør da slet ikke gentages.
Samtidig diskuterer vi Sæbys fremtid som turistby. Men turister kommer ikke for at se moderne lejligheder. De kommer for bindingsværk, smalle gader, havnemiljøet og den historiske købstad, hvor man kan aflæse byens udvikling gennem århundreder. Den fortælling kan ikke genskabes, når den først er revet ned.
Det giver ingen mening, hvis vi om få år må sige:
“Ja, vi rev godt nok det oprindelige bymiljø ned – men prøv at forestille jer, hvor hyggeligt det engang var.”
Når først kulturarven er væk, er den væk for altid. Så er toget kørt. Vi står ved en skillevej, og måske er dette den sidste reelle mulighed for at sikre det Sæby, som både borgere og besøgende holder af. Det historiske bymiljø er ikke blot en kulisse – det er selve byens identitet og det, vi markedsfører os på over for turister
Derfor er kulturarv ikke kun et spørgsmål om følelser. Den er også et økonomisk aktiv. Den skaber turisme, tiltrækker nye borgere og giver byen en identitet, som ikke kan bygges fra bunden.
Ingen siger, at en by skal fryses fast i fortiden. Der skal være plads til nye boliger og nye funktioner. Men nyt byggeri skal tage udgangspunkt i stedet og respektere den kulturarv, det bliver en del af. Det kræver mod hos politikerne til at stille krav – både til vedligeholdelse af eksisterende bygninger og til arkitekturen i de projekter, der får tilladelse.
Sæby er en af Danmarks bedst bevarede historiske købstæder. Den status er ikke kommet af sig selv. Den er resultatet af generationers indsats for at bevare det, der gør byen til noget særligt.
Derfor må vi spørge, om kommunen er blevet for lemfældig med både nedrivningstilladelser og nybyggeri. Fejlene er permanente, og kommende generationer skal leve med dem.
Sæby er ikke vores. Vi har den kun til låns.
Den kulturarv, vi ødelægger i dag, kan ingen genopbygge i morgen.
Vi har et ansvar for at aflevere den til de kommende generationer i mindst lige så god stand, som vi selv overtog den. Det handler i bund og grund om, hvilken retning vi ønsker for Sæby. Om vi vil være en by, der bygger videre på sin historie – eller en by, der gradvist bygger den væk.
Historien er ikke en forhindring for udvikling. Den er fundamentet under den.
Derfor bør byrådet stramme op. Hvis nedrivning er nødvendig, skal kravene til det efterfølgende byggeri være langt højere. Ellers risikerer vi langsomt at miste det Sæby, som både borgere og besøgende holder af. Det er dybt fortvivlende, at vi med den ene hånd markedsfører Sæby på byens historiske charme, mens vi med den anden hånd langsomt river den ned.
Sæby Bevaringsforening er nu en del af Museumsforeningen.
Meld jer ind og vær med til at bevare det gamle Sæby: https://www.saeby-arkiv.dk/bliv-medlem.html
2 kommentarer til “Er Sæbys historie ved at blive revet ned?” under annoncerne.
Loading ...
Læserbrevet har Per Østergaard, Sæby, som afsender på vegne af Sæby Bevaringsforening
Er der stadig hos mange en drøm om at Frederikshavn Kommune ansætter en stadsarkitekt? Måske skulle vi udvide begrebet med træer i bytættere områder, ligesom Frederiksberg, hvor alle borgere har ret til træudsigt. At dem der bygger eller har bygget i nænsomt restaurerede bymiljøer med arkitektur der ikke følger det udtryk det nedravede hus havde, er forpligtet til at plante store hække og træer foran, således husets atypiske arkitektur ikke skæmmer vejen. Vi har støjskærme, byggehegn, måske et…..*S* Jeg græder hver gang der vælges at total fjerne meget gamle træer og save det til brænde. Vi har et land fyldt med dygtige mennesker, der kan stikke et træ af og fjerne det med rod og genplante det et andet sted. Grundlæggende enig, selvom jeg syntes lave huse uden tagrygge i sig selv også kan noget. Men de lave firkanter, gør sig nok bedre i klitterne eller havnære områder, se eksempelvis hvor fint Glaspusteren fik bygget helt “usynligt” i de fredede klitter….eller et Solbækhus i yderste klitkant, der bygger som var det et skib, smukt og inspirerende, det er jo ikke svært og behøver jo ikke at være dyrere end så meget andet. Smukke huse koster jo ikke mere i skatter eller i grundpris, hvorimod de er mere salgsbare desto smukkere de er. Jeg er en som kigger meget på ældre huses smukke inskriptioner og disse spidser der tit bliver sparet væk og er øv bøv hver gang en påmaling sker og der ikke bliver en genskabelse at det stukkatøren fik skrevet på huset i tidernes morgen, men jeg glædes dog over at København får flere og flere spidser genskabt, deroppe i droneblikket. Syntes stadig at alle der sætter hegn op bør bestille et stort print af det hus der var eller stadig er bag hegnet. så os der kigger da i det mindste kan glædes over det.