Mad er ikke bare næring. Det er livskvalitet, værdighed og et vigtigt socialt samlingspunkt.

29. maj 2026 - kl. 6:48 - af Jeanette Wildenhoft

Det er dybt bekymrende, at man i jagten på en besparelse på 2,2 millioner kroner vælger at ramme nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund – de ældre og borgere på bosteder, som i forvejen har meget lidt at glæde sig til i hverdagen.

Mad er ikke bare næring. Det er livskvalitet, værdighed og et vigtigt socialt samlingspunkt.
Duften af mad fra et rigtigt køkken, lyden af aktivitet og et varmt, veltillavet måltid betyder langt mere, end mange politikere tilsyneladende forstår.
For mange beboere er dagens måltider et af dagens absolutte højdepunkter. Mange ældre er småtspisende og andre kæmper med underernæring.

Frisklavet mad serveret tæt på borgerne giver ofte bedre appetit og mere lyst til at spise. Når maden reduceres til opvarmede plasticbakker eller leveret til opvarmning fra et centralkøkken, så mister man noget menneskeligt og meget vigtigt.
Samtidig bruger det offentlige millioner på konsulenter, rapporter og IT-løsninger, som ofte ikke skaber mærkbar værdi for borgerne. Men når det handler om ordentlig mad til ældre og svækkede mennesker, så skal der spares. Resultatet bliver vakuumpakket mad fra centralkøkkener, hvor kødet ofte er tørt og svært at tygge, og grøntsagerne reduceret til smagsløs mos. Det er ikke værdigt.

Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler dem, der har mest brug for omsorg – ikke på hvor effektivt vi kan fjerne den sidste smule livskvalitet for at få et budget til at gå op. Vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt.

Det kan undre mig, at mennesker ikke går mere op i ældremaden og omsorgen generelt på plejecentrene. Potentielt kan vi og vil vi måske alle ende der før vi aner der, er det så den form for ernæring og pleje vi ønsker

Mange reagerer først stærkt på forholdene i plejesektoren, når de selv får en forælder, partner eller bedsteforælder tæt på et plejecenter — eller når de selv begynder at tænke på alderdommen mere konkret. Det er dog ofte på det tidspunkt ressourcerne ikke er stærke nok og kræfterne til at kæmpe for ændringerne, måske ikke er tilstede.

Mad og omsorg på plejecentre handler jo ikke kun om “service”. Det handler om værdighed, helbred, livskvalitet og i mange tilfælde også om overlevelse. Underernæring blandt ældre er et reelt problem i mange lande, også i Danmark. Når appetitten falder med alderen, bliver kvaliteten af maden endnu vigtigere: smag, duft, næringsindhold, fællesskab omkring måltidet og tid til hjælp.

Jeg ved godt:
Mange mennesker har svært ved at forestille sig selv som gamle og plejekrævende.
Ældre har ofte mindre politisk og økonomisk “gennemslagskraft” end andre grupper.
Plejepersonale arbejder ofte under tidspres og manglende ressourcer, selv når de gerne vil gøre mere.
Problemerne er tit usynlige for folk uden direkte kontakt til sektoren.

Vi kan finde undskyldninger og vi kan forklare, men i sidste ende handler det om manglende ordentlighed.

Jeg synes det er et paradoks, at vi i samfundet bruger enorme ressourcer på sundhedsteknologi og behandlinger, men mindre energi på de daglige ting, som faktisk betyder mest for mange ældre: god mad, tid til samtaler, ro, nærvær og stabil pleje, som skal forhindre at de ikke skal ende på sygehusene og dermed belaste der, hvilket jeg tænker er det der sker i dag.

Hvordan ønsker vi selv at blive behandlet, når vi bliver gamle og sårbare? — ønsker vi ordentlighed og ikke bare “opbevaring”

Hvorfor skriver jeg dette indlæg? Det gør jeg, fordi jeg har en søster, der som 62-årig kom på et pleje- og omsorgscenter, og som nu snart er 71 år.

Jeg har kæmpet for, at hun både fik ordentlig omsorg og ordentlig mad.
Hun bor ikke på det samme plejecenter i dag, men blev flyttet efter cirka 3,5 år. Hvis jeg ikke havde kæmpet den kamp for hende, så havde hun ikke levet i dag.

Derfor tænker jeg, det er vigtigt, at medierne bider sig fast i de historier, som virkelig kommer til at omhandle os alle på et tidspunkt.

Personligt frygter jeg mere at ende på et uværdigt plejehjem end selve døden.

Med venlig hilsen

Lene Munk
Krattet 1, Lønstrup