
Illustrationsfoto
Læge Morten Krause Nielsen tiltalt i straffesag
4. maj 2026 - kl. 10:01 - af Jeanette Wildenhoft
Søndag den 3. maj kunne TV2 Nord berette, at læge Morten Krause Nielsen, er tiltalt i en straffesag, der behandles ved retten i Hjørring på fredag.
Morten Krause Nielsen er tiltalt for at have udvist grov forsømmelse i behandlingen af en patient og derved en overtrædelse af autorisationslovens paragraf 75.
Tiltalen vedrører ifølge TV2 Nord en periode fra 3. oktober 2023 til 30. oktober 2023, hvor Morten Krause Nielsen var praktiserende læge og udviste grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sit arbejde.
Nærmere bestemt undlod han at ordinere relevant medicin samt at udarbejde en udtrapningsplan til en patient med opioidmisbrug, hvilket ifølge anklagemyndigheden indebar en risiko for svære og potentielst livstruende abstinenser hos den pågældende patient.
Det er ikke første gang Morten Krause Nielsen er i mediernes søgelys. Siden begyndelsen af juni 2025 har hans klinik i Sæby været lukket efter krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og Region Nordjylland valgte senere i år at fratage ham alle hans patienter.
Morten Krause Nielsen har i flere tilfælde modtaget faglig kritik for behandling under almindelig anerkendt lægefaglig standard, og han var allerede under skærpet tilsyn, inden han fik yderligere restriktioner og måtte kun arbejde under supervision af en anden speciallæge.
Morten Krause Nielsen er endnu kun tiltalt og ikke dømt i sagen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Læge Morten Krause Nielsen tiltalt i straffesag' til en bekendt