Svært tilskadekommen 45-årig stadig indlagt
16. april 2026 - kl. 11:40 - af Jeanette Wildenhoft
I forbindelse med politiaktionen i Sæby igår, er det nu kommet frem, at det var en 45-årig mand, der igår ved middagstid blev fundet svært tilskadekommen tæt på sin bolig i Grønnegade i Sæby. Dette oplyser Peter Skovbak Pedersen, politikommissær ved Nordjyllands Politi.
Manden er stadig indlagt på sygehuset, men derudover er hans tilstand uvis.
Et vidne blev anholdt af politiet og ført væk i DNA-dragt og kørt til videre afhøring. Vidnet blev ikke sigtet, og blev efter endt afhøring løsladt igen.
Nordjyllands Politi har efterforsket sagen siden igår for at fastslå, om der har været tale om en ulykke eller en forbrydelse. Peter Skovbak Pedersen fortæller til avisen, at efterforskningsarbejdet konkluderer, at der med overvejende sandsynlighed har været tale om en ulykke.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Svært tilskadekommen 45-årig stadig indlagt' til en bekendt