Thøger Persson Krogh,
Frederikshavn bliver frontløber i ny behandling af sportsskader
16. april 2026 - kl. 7:49 - af Michael Egelund
En donation fra Melsen Fonden på 2 millioner kroner gør Frederikshavn til frontløber i behandling af sportsskader. Som de første i Danmark kan Sportsmedicinsk Center på Regionshospitalet i Frederikshavn snart analysere skader i de bevægelser og miljø, hvor de opstår. Det markerer et skifte i måden, sportsskader diagnosticeres på, og giver patienter adgang til mere præcis og avanceret behandling, som hidtil kun har været mulig i udlandet.
Hvert år rammes op mod 750.000 danskere af sportsskader. For mange betyder det lange udredningsforløb – og i nogle tilfælde rejser på tværs af landet for at få den rette specialiserede vurdering.
Hos Sportsmedicinsk Center på Regionshospitalet i Frederikshavn genkender man billedet af den høje skadesfrekvens, og derfor har man i en årrække arbejdet målrettet på at styrke både udredning og behandling af sportsskader. Nu tager centeret næste skridt med en donation på 2 millioner kroner fra Melsen Fonden, der gør det muligt at tilbyde en endnu mere avanceret udredning, som hidtil kun har været tilgængelig få steder i verden.
Den økonomiske støtte går nemlig til at etablere et nyt bevægelseslaboratorie, så sportsskaderne fremover kan blive analyseret og behandlet direkte i de bevægelser og det miljø, hvor skaderne opstår. Ifølge Thøger Persson Krogh, der er ledende overlæge på Sportsmedicinsk Center i Frederikshavn, markerer det et skifte i måden, som sportsskader diagnosticeres på:
– I dag foregår udredning ofte stillestående og med fokus på det sted, hvor smerten sidder. Med de nye faciliteter kan vores specialister i stedet analysere hele kroppens bevægelsesmønstre i realtid – lige fra løb og hop til kast og spark – og dermed kan vi nemmere identificere den egentlige årsag til skaden, forklarer han og fortsætter:
– Det her er en helt ny måde at forstå sportsskader på. Vi går fra at behandle symptomet til at forstå og identificere årsagen til, hvorfor problemet er opstået. Ved at analysere patienten i bevægelse ved hjælp af avanceret måleudstyr, sensorer og højhastighedskameraer, der kortlægger kroppens bevægelser i detaljer, kan vi snart tilbyde udredning på højeste internationale niveau her i Frederikshavn.
De kommende måneder skal derfor bruges på at få etableret det nye bevægelseslaboratorie samt indkøbt det rette udstyr, så den nye behandling kan tages i brug allerede i sommeren 2026.
Et nationalt gennembrud i behandlingen af sportsskader
Med donationen bliver Sportsmedicinsk Center det første sted i Danmark, der integrerer avanceret bevægelsesanalyse som en fast del af patientbehandlingen. Teknologien er inspireret af nogle af verdens førende sportsmedicinske miljøer og gør det muligt at gennemføre analyser på højeste niveau.
– Det har stor betydning for Frederikshavn Kommune, at vi får en sportsmedicinsk klinik på så højt niveau. Det styrker vores ambitioner på både eliteniveau og for breddeidrætten og bidrager til et endnu stærkere idrætsmiljø. Samtidig er det med til at sætte Frederikshavn Kommune tydeligere på landkortet – både nationalt og internationalt – og gør kommunen endnu mere attraktiv at bo og leve i for både nuværende og kommende borgere, siger Jon Andersen, borgmester i Frederikshavn Kommune.
Hos Melsen Fonden glæder man sig også over at kunne bidrage til at sætte Nordjylland endnu tydeligere på landkortet som et førende miljø inden for behandling af sportsskader:
– Sportsmedicinsk Center i Frederikshavn er et stærkt eksempel på, at specialiseret behandling ikke behøver være forbeholdt de største byer. Med donationen ønsker vi at støtte en løsning, der både løfter det faglige niveau og gør avanceret behandling mere tilgængelig for patienter i hele landet, siger Anker Laden-Andersen, bestyrelsesformand i Melsen Fonden.
Udover det nye bevægelseslaboratorie har Sportsmedicinsk Center på Regionshospitalet i Frederikshavn modtaget en donation på omkring 500.000 kroner fra Melsen Fonden, som skal bruges til at samle flere specialer, herunder hjerte- og lungemedicin, på samme etage. Det skal være med til at sikre en bedre integration af disse fagområder med sportsskadeområde, og samtidig styrke det tværfaglige samarbejde, så flere aspekter af patientens sundhed kan vurderes samlet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederikshavn bliver frontløber i ny behandling af sportsskader' til en bekendt