
Arkivfoto
Vælgermøde med plads til alle – også børnene
10. marts 2026 - kl. 5:10 - af Jeanette Wildenhoft
Når demokratiet skal opleves, ikke bare forklares, kræver det nogle gange at man gør tingene anderledes. Det er tanken bag et vælgermøde i Præstbro mandag den 16. marts kl. 11.00, hvor døren er åben for alle – uanset alder.
Mødet er tilrettelagt så hele familien kan deltage. Større børn opfordres aktivt til at stille spørgsmål og tage del i debatten, mens de mindste har plads til at lege.
For mange hjemmeskolefamilier, hjemmepassere og familier med børn i skolevægring er det en sjælden mulighed for at møde politikerne ansigt til ansigt – på vilkår der passer til deres hverdag.
Men mødet er ikke forbeholdt én målgruppe. Pensionister, borgere med en fridag og alle med interesse for lokalpolitik er ligeså velkomne.
Følgende kandidater har bekræftet deres deltagelse:
Morten Ryom – Socialdemokratiet
Christina Lykke – SF
Morten Arvidsson – Moderaterne
Per Larsen – Konservative
HP Beck – Liberal Alliance
(Listen opdateres løbende)
Mødet finder sted i klubhuset i Præstbro mandag den 16. marts kl. 11.00 og forventes at vare ca. 1,5-2 timer.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vælgermøde med plads til alle – også børnene' til en bekendt