Børnekordage i Frederikshavn Kommune – med Børne MGP som tema

Børnekordagen i 2023

Børnekordage i Frederikshavn Kommune – med Børne MGP som tema

8. marts 2026 - kl. 1:06 - af

Kommunens 4. klasses elever er slet ikke færdige med MGP – de skal nemlig synge en masse forskellige MGP-sange til dette års Børnekordage.

De årlige Børnekordage i Frederikshavn Kommune er et samarbejde mellem Musikskolen og Kommunens skoler, og hvert år samles alle 4. klasser på tværs af skoler og geografi til en fælles musikalsk oplevelse, der styrker fællesskab og kreativitet.

I år tager Børnekordagene afsæt i MGP og både ældre og nyere sange fra Børne MGP skal synges af de mange 4. klasses elever.
Eleverne har øvet sig på de forskellige sange hjemme på skolerne og til Børnekordagene skal de mødes og øve sammen i et stort kor. Børnene øver hele dagen og så er der koncert om aftenen, hvor alle interesserede er velkomne.

Til koncerterne er der et band bestående af musikskolens lærere med på scenen, og i år vil Sæby Big Band også spille med.
Det er helt nyt, at Sæby Big Band skal deltage ved Børnekordagene og det vil helt sikkert give koncerterne et løft.
Børnene, der deltager, vil få en stor oplevelse, når de står på scenen sammen med både 175 andre børn, en dirigent, et orkester og et helt Big Band.

“Formålet med Børnekordagene er at fremme børns kreative udvikling, styrke sociale fællesskaber og give dem mulighed for at være medskabere af en større kulturel begivenhed, der rækker ud over den enkelte skole. Der arbejdes tværfagligt med tekstforståelse og musikalsk udtryk, og dagene stiller krav til elevernes evne til at lytte, samarbejde og tage ansvar – et arbejde der belønnes med oplevelsen af at lykkes i fællesskab,” udtaler Musikskolens souschef, Lasse Bomann.

Alle interesserede er velkomne til koncerterne og der er gratis entré.

Koncerterne starter kl 19.00 og foregår på disse dage:
Onsdag den 18. marts på Hørby Efterskole
Tirsdag den. 24. marts i Det Musiske Hus
Torsdag den. 26. marts i Det Musiske Hus

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børnekordage i Frederikshavn Kommune – med Børne MGP som tema' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger