Lokalplan for nye boliger ved Ahornparken i Sæby

Lokalplan for nye boliger ved Ahornparken i Sæby

5. marts 2026 - kl. 12:01 - af

Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser i Frederikshavn Kommune har godkendt en ansøgning fra en lokal bygherre, som ønsker at opføre tæt-lav boligbebyggelse på et areal ved Ahornvej i Sæby.
Området ligger vest for Aalborgvej ved den eksisterende tankstation ”Circle K”. Arealet er godt 9.000m2, og der vil kunne bygges ca. 17-20 boliger. Det nærmere antal afklares i processen i dialog med bygherren.
Bebyggelsen tænkes opført som tæt-lavt byggeri i 1-2 etager og er dermed i overensstemmelse med kommuneplanens ramme. Derfor er det også en planlægning, kommunen er forpligtet til at gennemføre uden unødigt ophold.
Det politiske udvalg har på seneste møde godkendt en indstilling fra kommunens Center for Teknik og Miljø om, at der igangsættes ny lokalplanlægning af området, og at bygherre foranstalter udarbejdelse af det nødvendige planmateriale.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokalplan for nye boliger ved Ahornparken i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger