
Åbent hus hos Sæby Lastvognsopbygning
16. februar 2026 - kl. 8:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fredag den 27. februar fra kl. 12.00 til 18.00 og lørdag den 28. februar fra kl. 10.00 til 16.00 afholder Sæby Lastvognsopbygning deres årlige åbne hus, hvor flere af virksomhedens leverandører kommer og udstiller og demonstrer deres produkter.
Der gives 10% rabat på alt i butikken med få undtagelser.
Det er halvandet år siden at Sæby Lastvognsopbygning sidst holdt deres åben hus arrangement, hvor det blev afholdt i efteråret. Besøgstallet dengang var dog ikke som forventet, hvilket betyder at man har valgt at flytte arrangementet tilbage til foråret, og denne gang meget tidligt forår, ja nærmest vinter.
Dette skyldes at en af Sæby Lastvognsopbygnings største kundegrupper er landbruget, så det gælder om at gå fri af markarbejdet for at få landbrugskunderne til at deltage, hvilket man håber på lykkedes ved at ligge forårsmessen sidst i februar, lige inden forårets komme.
Sæby Lastvognsopbygning byder traditionen tro på pølser og fadøl hvor alle er velkommen, både private og erhvervskunder.
Lyngså Boldklub stiller atter op med udskænkning og servering for de mange fremmødte.
Her udover vil der være udstilling af veteranbiler, traktorer og lastbiler, samt fremvisning af igangværende opbygninger. Meng Racing, som Sæby Lastvognsopbygning sponsorer, vil også fremvise deres gokarts om fredagen.
Sæby Lastvognsopbygning håber på et stort fremmøde.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Åbent hus hos Sæby Lastvognsopbygning' til en bekendt