Fotos: Henrik Pedersen
Brand i bygning med stråtag ved Præstbro
10. februar 2026 - kl. 15:55 - af Jeanette Wildenhoft
En bygningsbrand er tirsdag eftermiddag brudt ud nær Præstbro, hvor en bygning med stråtag står i flammer. Ifølge de foreløbige oplysninger er der tydelige flammer fra taget, og stuehuset står ikke til at redde.
Brandvæsnet fra Falck Sæby, Dronninglund, Østervrå og Nordjyllands Beredskab Frederikshavn, er massivt til stede med ikke mindre end 7 køretøjer og 18 brandmænd.
Brandfolkene arbejder i øjeblikket intensivt med slukningsarbejdet for at få branden under kontrol og forhindre, at ilden spreder sig. Stråtage kan være vanskelige at slukke, da ilden hurtigt kan brede sig.
Der er ingen meldinger om personskade, og det er på nuværende tidspunkt uklart, hvordan branden er opstået.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Brand i bygning med stråtag ved Præstbro' til en bekendt