Ugens bolig fra home: Moderne 70’er-charme med udestue, solceller og perfekt beliggenhed

Ugens bolig fra home: Moderne 70’er-charme med udestue, solceller og perfekt beliggenhed

30. november 2025 - kl. 6:29 - af

I det attraktive Sæby Syd finder du denne flotte og rummelige 70’er villa i røde sten, som gennem årene er blevet flot istandsat med stor sans for både funktionalitet og æstetik. Her får du et hjem, hvor alt er klar til indflytning – og hvor komfort, lys og nærhed til naturen går op i en højere enhed. Villaen ligger på en lille stikvej, blot 150 meter fra stranden og omkring én kilometer fra skole og idrætsfaciliteter, hvilket gør beliggenheden ideel for både børnefamilier og dem, der drømmer om en hverdag tæt på havet.

Den brede flisebelagte indkørsel fører til en muret garage med integreret udhus og et praktisk viktualierum – perfekt til opbevaring af både cykler, værktøj og hverdagsforråd. Fra indkørslen er der adgang til et særdeles indbydende bryggers, hvor de skiffergrå gulvfliser står flot til de grønne skabe med vaskemaskine og tørretumbler hævet i en behagelig arbejdshøjde.

Boligens hjerte er det åbne og lyse køkken/alrum, hvor de grønne fronter skaber en smuk sammenhæng til bryggerset. Der er stort vinduesparti med glasdør til 40 m2 isoleret udestue, som har trægulv og ovenlysvinduer, og fungerer som et ekstra opholdsrum det meste af året. Tre store skydedøre åbner mod vestterrassen, hvor aftensolen og den friske havluft kan nydes i fulde drag – ideelt til sommerens middage, afslapning eller børnenes leg.

Fra køkkenet er der adgang til en dejlig stor stue med flot parketgulv og endnu et stort vinduesparti mod udestuen. Her er der rigeligt plads til både spise- og sofagruppe, og atmosfæren er lys, rolig og indbydende – et rum, hvor hele familien naturligt samles.

Boligen er indrettet med hele fire gode værelser, hvilket giver mange muligheder – hvad enten der er behov for børneværelser, kontor eller gæsterum. Den ene del af huset rummer et lyst værelse og et moderne badeværelse med bruseniche, mens den anden del af huset byder på et stort soveværelse med skabsvæg, to gode børneværelser og endnu et lækkert badeværelse. Begge badeværelser er med hvide aflange fliser, væghængt toilet og fremstår stilrent og funktionelle med en tvist af hotelstemning. Alt i huset fremstår velholdt og gennemtænkt med rolige lyse farver og sans for detalje. Det flotte energimærke og det effektive solcelleanlæg er prikken over i’et – både miljømæssigt og økonomisk.

Den omkringliggende have har gode solkroge og plads til både leg og afslapning. Den vestvendte terrasse indbyder til mange hyggelige sommeraftener, og herfra kan du høre havets sagte brusen – en påmindelse om, at stranden kun ligger få skridt væk. Man bor således tæt på naturen, men stadig med kort afstand til hverdagens bekvemmeligheder.

En indbydende villa, hvor beliggenhed, stil og funktionalitet går hånd i hånd – et hjem, der skal opleves!

Solsbækvej 130, 9300 Sæby

Pris: 2.045.000

Udbetaling: 105.000

Ejerudgifter pr. måned:  1.947

Boligareal:  156 m2

Grundareal: 952 m2

Energiklasse: C

Link til home.dk:

https://home.dk/salg/huse-villaer/solsbaekvej-130-9300-saeby/sag-8100001418/

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens bolig fra home: Moderne 70’er-charme med udestue, solceller og perfekt beliggenhed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger