Karsten Thomsen (A): De skylder vælgerne at have en klar plan
13. november 2025 - kl. 11:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I disse dage ser vi, at Blå Blok har meldt klart ud: De vil ikke støtte en socialdemokrat som borgmester. De ønsker en ny retning.
Det er lidt som et ekko fra landspolitikken, hvor vi også har hørt, at man ikke vil støtte Mette Frederiksen som statsminister. Men hvad skete der, da stemmerne var talt op? Man ville have indflydelse, og derfor endte man alligevel med at pege på en socialdemokratisk statsminister.
Derfor er jeg virkelig spændt på at se, hvordan det udspiller sig denne gang. Hvis Blå Blok ikke har flertal, vil de så alligevel vælge at søge indflydelse på anden vis? Det bliver fascinerende at følge.
Med deres udmelding synes jeg, at de skylder vælgerne at have en klar plan: Hvem mener de så skal have borgmesterposten i den kommende byrådsperiode? Det er ikke nok kun at sige, hvem der ikke skal have den.
Vælgerne, der skal stemme den 18. november, fortjener at vide det.
Karsten Thomsen
Borgmester og byrådskandidat
3 kommentarer til “Karsten Thomsen (A): De skylder vælgerne at have en klar plan” under annoncerne.




Akkurat som Socialdemokraterne peger på Anders Brandt Sørensen, peger vi i Venstre på Jon Andersen. Det tror jeg da ikke, vælgerne er i tvivl om…
De står nok snart klar til at springe over
til andre partier, hvis de bliver lovet noget for det.
En troværdig politikker er en …………..
Denne debat bliver mere og mere pinlig.
Alle partier i Byrådet var enige om budgettet for 2026.
Nu skal budgettet for 2026 åbnes igen, da der skal spares yderligere 30 mio. kr. i 2026.
Kilde TV 2 nord Thomas Eriksen
Byrådsmedlemmerne er reelt kun statister.
Alle var enige, men ingen vidste hvad de var enige om
Kommunaldirektøren skal fyres
Stem blank
Der er ingen troværdighed længere
Poul Jakobsen
Skagen