Borgerrettet information om helhedspleje til kommunens ældre borgere

Borgerrettet information om helhedspleje til kommunens ældre borgere

5. november 2025 - kl. 5:56 - af

Den kommunale administration orienterer Social-og Sundhedsudvalget om den generelle, borgerrettede serviceinformation om kommunens rammer for pleje- og omsorgsforløb på ældreområdet.

Det sker på udvalgets næste møde den 10. november.

Kommunen har pligt til at gøre rammer og indhold i de tilbud, der gives efter ældreloven, offentligt tilgængelig for borgerne. Formålet er at give borgerne et klart billede af, hvilken hjælp og støtte de kan forvente at modtage.

Information skal bruges som grundlag for ”forventningsafstemning” med borgerne, så kommunen understøtter borgeren og dennes pårørende i at forstå rammerne for den hjælp, borgeren er visiteret til.

Informationen skal i et lettilgængeligt og forståeligt sprog oplyse borgerne om kommunens tilgang til helhedspleje, og hvad de kan forvente, når de modtager praktisk hjælp, personlig pleje og genoptræning.

Den generelle information

Den generelle information til borgerne beskrives således:

  • Hvordan kommunen arbejder med helhedspleje efter ældreloven i rummelige pleje- og omsorgsforløb
  • Hvem ældreloven gælder for
  • Samarbejde med pårørende og lokalsamfund
  • Hvad hjælpen kan bestå i
  • Borgerens ret til selv at være med til at bestemme hjælpen
  • Hvordan borgeren får tildelt hjælp
  • Hjælpemidler og teknologi som støtte til at klare daglige opgaver selv
  • Rehabilitering som hjælp til at klare mest muligt selv
  • Træning for at holde borgeren stærk
  • Frit valg af leverandør
  • Levering af madservice, tøjvask og indkøb
  • Mulighed for at klage over den tildelte hjælp
  • Kort om specielle forhold efter serviceloven

Udkastet har været sendt til orientering i Ældrerådet og behandles i følgegruppen for implementering af ældreloven, hvorefter den fremsendes til godkendelse i udvalget til december.

Tekst: Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgerrettet information om helhedspleje til kommunens ældre borgere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger