Visioner for bosætning og handel i Sæby som hovedby

Arkivfoto

Visioner for bosætning og handel i Sæby som hovedby

17. juni 2025 - kl. 4:13 - af

Forslaget til midtbyplanen er den kommunale administrations samlede anbefalinger til udvikling af Sæby bymidte.

Midtbyplanen skal ses som et fundament for konkret planlægning og prioritering, der samlet skaber rammerne for en levende bymidte. Målet er at realisere de politiske visioner for bosætning og handel i Sæby som hovedby.
Levende byer danner grundlag for udvikling, vækst og velfærd ved at tiltrække indbyggere, besøgende, virksomheder og investorer. Attraktive bymiljøer er essentielle for en positiv samfundsudvikling, og bymidten spiller stadig en central rolle som Sæbys udstillingsvindue.

For at skabe fornyelse er det nødvendigt at forstå byens udfordringer og muligheder – både nu og i fremtiden. Et byudviklingsprojekt skal derfor tage afsæt i en sådan forståelse, samtidig med at der formuleres en vision, der løfter projektet op på et politisk-strategisk niveau. Denne vision skal kunne omsættes til konkrete målsætninger og realiseres skridt for skridt.

Aktivt og dynamisk bymiljø
Planen sigter mod at genoplive Sæbys bymidte ved at skabe et aktivt og dynamisk bymiljø, der går ud over det funktionelle behov for handel.
Oplevelser, fællesskab og social interaktion skal være drivkraften bag byens fornyelse. Ved at skabe en bymidte, hvor mennesker mødes og opholder sig uden nødvendigvis at skulle handle, kan Sæby fastholde sin rolle som et socialt og kulturelt centrum.
Udviklingsplanen fastslår, at detailhandlen ikke længere alene kan bære bylivet. Nu er det bylivet, der skal bære detailhandlen!

Tre hovedområder
Afgrænsningen rummer tre hovedområder: City Vest og Kulturøen, bykernen samt havnen, som tilsammen danner rammen for udviklingen.
Derudover inkluderes et perspektivområde i form af slagterigrunden, der kan spille en central rolle i byens fremtidige udvikling.
De tre nævnte hovedområder rummer tilsammen mange af byens funktioner, herunder handel, kulturtilbud og offentlige servicefunktioner. Dette gør dem til vitale dele af byens liv og identitet.
Da disse områder på grund af deres mange funktioner og tilbud naturligt fungerer som byens hjerte og som store sociale møde- og samlingssteder, er det vigtigt at sikre deres sammenhæng med resten af byen.

Planstrategi med fire vækstspor
Planstrategien er det politiske kompas for udviklingen af Frederikshavn Kommune. Under overskriften ”Muligheder for mennesker – Muligheder for vækst” fastholdes retningen for udviklingen af rammerne for det gode hverdagsliv og sætter retningen for hvordan der kan skabes bæredygtig vækst, nye job og nye muligheder for mennesker.
Planstrategien har 4 vækstspor: (det maritime, det grønne – energi og recycling, turisme og oplevelser, fødevarer), samt 4 udviklingsdagsordener (liv, arbejdskraft, byer og uddannelse), som skal styre udviklingen de kommende år i Frederikshavn Kommune.
For at gøre byerne mere robuste og skabe rammer for det gode liv, skal byudvikling ske efter princippet indefra og ud.
Byernes indretning og rekreative områder skal opfordre til at bevæge sig mere, og de rekreative områder skal samtidig virke som afstressende oaser for byens borgere. Det handler om at skabe mulighed for øget livskvalitet, motion og sundhed.

Link, hvor hele midtbyplanen kan læses: https://frederikshavn.viewer.dkplan.niras.dk/plan/124#/

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Visioner for bosætning og handel i Sæby som hovedby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger