
Illustrationsfoto
Lokal Sæbyvirksomhed i stormvejr
17. juni 2025 - kl. 11:12 - af Jeanette Wildenhoft
Den lokale virksomhed Sæbyskilte er kommet i søgelyset, efter Facebook-gruppen Svindlerjagten har offentliggjort oplysninger om, at virksomhedens ejer, Jesper Suksarn Hansen, har snydt kunderne i sin tidligere virksomhed Folie By Jesper Hansen.
Lang historik og blakket ry
Jesper Suksarn Hansen har en lang historik med opstart og navneskift af virksomheder. De sidste 13 år har frederikshavneren utallige gange ændret navnet på sin virksomhed, som oprindeligt hed JH Service v/Jesper Suksarn Hansen og nu Sæbyskilte.
I skrivende stund har Sæbyskiltes Facebook-side modtaget tæt på 200 negative kommentarer og mere end 400 negative reaktioner på opslag. Reaktionerne er øjensyneligt fra Svindlerjagtens medlemmer, som advarer potentielle kunder om at vige udenom virksomheden, som har til huse på Ålborgvej 132, som af mange er kendt som Park Nord.
Hvem er Svindlerjagten?
Svindlerjagten er en lukket Facebook-gruppe, som har mere end 100.000 medlemmer. Gruppens formål er at stoppe svindlere og at skaffe penge tilbage til svindlernes ofre.
3 kommentarer til “Lokal Sæbyvirksomhed i stormvejr” under annoncerne.
Så kan man lære ikke at snyde folk.
Det kommer der sjældent noget godt ud af
Svindlerjagten – sammen er vi stærkest
Hvis man ikke vil have sin færden op i verden, skulle man måske ikke rende rundt og snyde andre… det er faktisk ret simpelt..
hvorfor er der intet tlf.nr. til firmaet?
ja, det er nok fordi der er noget uldent vedr. dette firma.