Torvets Kaffe & Chokolade fejrer 10-års fødselsdag med bravur 

Foto: Jeanette Wildenhoft

Torvets Kaffe & Chokolade fejrer 10-års fødselsdag med bravur 

16. juni 2025 - kl. 12:25 - af

Den dejlige duft af kaffe tager varmt imod kunderne, når de træder ind af dørene ved Torvets Kaffe & Chokolade.
Den hyggelige specialbutik ved Sæby Torv emmer af nostalgi fra en tid, hvor specialbutikker var at finde på næsten hvert et gadehjørne.  

Den lille kaffebutik har i mange år været en central del af Sæby midtby, og i denne uge kan Torvets Kaffe & Chokolade fejre 10 år med indehaver Lene Hansen ved roret – og du er inviteret med til festlighederne.  

10 års kaffeeventyr
Da Lene i 2015 overtog det, der i dag er byens førende kaffebutik, var det en drøm, der gik i opfyldelse for den hårdtarbejdende sæbynit. 
Den lille butik er Lenes hjertebarn, og kunderne og personalet har en stor andel i den glæde, Lene hver dag føler, når hun møder ind på arbejde.  

Loyale kunder og dygtigt personale
På trods af at det til tider har været forbundet med udfordringer at drive butik i en lille by som Sæby, så har Lene alligevel formået at skabe en sund butik i vækst – blandt andet takket være butikkens mange loyale kunder.
Torvets Kaffe & Chokolades evne til løbende at forny sig og tilpasse vareudvalget kundernes ønsker og behov, har ligeledes en afgørende betydning for butikkens succes. 
Udover en varm tak til butikkens kunder, vil Lene ligeledes sende en stor tak til sit dygtige personale, som igennem årene har serviceret kunderne og bidraget til den hyggelige stemning i butikken.  

Tre dages fødselsdagsfejring
At få muligheden for at fejre 10 år som selvstændig er ikke en selvfølge og ikke noget, Lene tager for givet. Derfor ønsker butiksindehaveren at inddrage butikkens mange kunder og byens borgere i fejringen, som kommer til at strække sig over tre dage.  

Fødselsdagstilbud
Torsdag den 19. juni skydes fødselsdagen i gang med en masse skarpe fødselsdagstilbud i butikken, som løber indtil lørdag den 21. juni. 
Tilbuddene vil blandt andet kunne ses på Torvets Kaffe og Chokolades Facebook side.  

To timer med gratis is og rosé
Lørdag kl. 11.00 kulminerer fødselsdagsfejringen, når Okkels Is i hele to timer serverer gratis is.
I samme tidsrum vil der være gratis rosévin fra Nordjysk Vinimport, og inde i butikken vil der være smagsprøver på lækre specialiteter. 

Så tag familien i hånden og deltag i festlighederne – der er fristelser for enhver smag og alder. 

 

En kommentar til “Torvets Kaffe & Chokolade fejrer 10-års fødselsdag med bravur ” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Torvets Kaffe & Chokolade fejrer 10-års fødselsdag med bravur ”

  • Susanne Smed Nilsson

    Stort tillykke til Lene med 10 års fødselsdagen. Det er godt gået.. Hip hip hurra 🇩🇰

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Torvets Kaffe & Chokolade fejrer 10-års fødselsdag med bravur ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger