Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter

Illustrationsfoto.

Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter

12. juni 2025 - kl. 4:17 - af

Ny analyse viser, at dyrere cigaretter koster staten langt mindre end hidtil antaget.

Højere cigaretpriser redder liv. Færre rygere betyder færre dødsfald, mindre sygdom og et sundere samfund – og nu viser en ny beregning, at det vil koste staten langt mindre end hidtil antaget at hæve prisen på tobak.

“Tusindvis af sygdomstilfælde kan forebygges, hvis færre ryger – og her er prisstigninger det mest effektive redskab. Den nye beregning viser, at samfundsøkonomien ikke behøver at stå i vejen for en beslutning, der kan redde liv. Det bør få politikerne til at genåbne debatten om tobak og afgifter”, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

“Jeg bider mærke i, at de nye tal også har gjort indtryk på flere af de sundhedspolitiske ordførere, der nu efterspørger, at ministeriets beregninger bliver efterprøvet. Vi er glade for, at de reagerer så skarpt og hurtigt, og vi vil følge tæt med”, tilføjer han.

Den nye beregning er lavet af den samfundsøkonomiske tænketank Kraka Economics, udarbejdet for TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse.

Den viser, at det vil koste staten 650 mio. kr. årligt, hvis prisen på en pakke cigaretter hæves til 100 kr. Det er markant lavere end de 5 mia. kr., som Skatteministeriet tidligere har vurderet, at staten ville miste ved en afgiftsstigning til over 100 kr.

Læs bereningen her: Konsekvenser ved at hæve tobaksafgifter i Danmark

Et effektivt værktøj        
Tobak øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftsygdomme – herunder lungekræft. Hvert år dør næsten 16.000 mennesker i Danmark som følge af rygning.

I TrygFonden peger forskningschef Anders Hede på, at prisen skal op, hvis man virkelig vil nedbringe rygningen.

“Skatteministeriets tidligere beregninger har længe været en barriere for politiske beslutninger. Men de nye tal fra Kraka giver et nødvendigt og mere retvisende perspektiv på, hvad højere afgifter på tobak faktisk betyder for statskassen”, siger Anders Hede.

Forskning viser, at højere priser på tobak både kan forhindre, at børn og unge begynder at ryge – og støtte dem, der ønsker at stoppe. Næsten tre ud af fire, der ryger dagligt, har et ønske om at blive røgfri.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at prisen på cigaretter hæves til over 100 kr. Det samme bør gælde for røgfri nikotinprodukter. 

“Vi ser frem til en konstruktiv politisk diskussion. Det handler ikke kun om økonomi – det handler om at forebygge sygdom og tidlig død og om at beskytte de kommende generationer”, siger Jesper Fisker.

Han peger på, at højere priser på tobak også vil have en positiv effekt, når det gælder om at mindske den sociale ulighed.

2 kommentarer til “Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter”

  • Jan lundgreen

    Hvad med højere afgift på alkohol og øl. Der er flere alkoholikere end rygere og de koster samfundet ca 24 milliarder om året, og ca 150000 børn er påvirket af forældes druk

  • jørgen hansen

    til jan lundgreen.
    din artikel tyder på,den skal passe ind i dine betragtninger, men det er helt forkert det, du skriver.
    der er ca. 140.000 alkoholikere her i landet, men – ca. 800.000 rygere.
    dette kan du selv konstatere ved at gå ind i statistikken. vh.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger