
Vi skal ikke altid selv opfinde den gode løsning
16. maj 2025 - kl. 10:24 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tænk hvis man på en nem måde kunne knække 3 store udfordringer i Frederikshavn Kommune.
Hvordan får vi flere kvalificerede ansøgere til job på plejehjem, i børnehaver og vuggestuer?
Hvordan giver vi vores medarbejdere samme steder bedre trivsel, lidt luft og mulighed for at koncentrere sig om de vigtigste kerneopgaver?
Kan vi give vores ældre og børn en bedre hverdag med lidt mere glæde og livskvalitet?
Vi skal ikke kigge langt efter en oplagt løsning.
Flere af vores nabokommuner, bla. Brønderslev og Jammerbugt har stor succes med at oprette fritidsjob for unge mellem 15-17.
Det har flere oplagte fordele.
De unge kan snuse til et erhverv som de med tiden kan få lyst til at arbejde videre med.
De fastansatte får frigjort tid til andre opgaver som de ikke kan prioritere i det daglige.
De ældre på plejehjemmene og børnene i børnehaverne får noget andet end de “ordinære” ansatte kan give.
Det er klart at det ikke er alle typer opgaver der kan varetages af ungarbejdere og det skal ikke medføre færre ordinære jobs.
Den lille udgift dette vil medføre, kan hurtigt tjenes ind, ved mindre sygefravær, højere arbejdsglæde og bedre forudsætninger for senere at ansætte nogle af de unge som har fået en unik indsigt på en helt anden måde.
Hvis vi altid gør som vi plejer, skal vi acceptere at vi får samme resultater som vi pleker.
Lad os prøve det, når det er en succes andre steder, er der alle muligheder for at vi kan få samme succes her.
Klaus Hjulmand
Spidskandidat Liberal Alliance KV25
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vi skal ikke altid selv opfinde den gode løsning' til en bekendt