Kystmuseet Bangsbo og Kystmuseet Sæby lukkes øjeblikkeligt ned

Kystmuseet Bangsbo og Kystmuseet Sæby lukkes øjeblikkeligt ned

18. marts 2025 - kl. 14:59 - af

Nordjyllands Kystmuseum er gennem en længere periode blevet pålagt nogle ekstraordinært store opgaver af Frederikshavn Kommune, som har konsekvenser for museets drift.

Her i 2025 er buen spændt yderligere ved, at museet med meget kort varsel er blevet pålagt en meget omfattende udflytningsopgave, der kræver en stor del af museets personalemæssige ressourcer frem til 1. maj.

Denne situation får nu akutte konsekvenser, idet Nordjyllands Kystmuseum er nødsaget til med øjeblikkelig virkning at lukke Kystmuseet Bangsbo og Kystmuseet Sæby, som udgangspunkt frem til 1. april, så vi kan nå i mål med de pålagte opgaver.

Det betyder, at alle planlagte aktiviteter på Kystmuseet Bangsbo og Kystmuseet Sæby aflyses resten af måneden samt at arkivet på Bangsbo også er lukket frem til 1. april.

Vi beklager ulejligheden for vores gæster og samarbejdspartnere.

Venlig hilsen

Henrik Gjøde Nielsen,
Direktør & forskningschef for Nordjyllands Kystmuseum

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kystmuseet Bangsbo og Kystmuseet Sæby lukkes øjeblikkeligt ned' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger