
Foto: Privatskolen i Sæby
Privatskolen i Sæby sender brugte skolemøbler til krigshærgede Ukraine
17. marts 2025 - kl. 11:20 - af Jeanette Wildenhoft
Privatskolen i Sæby har på skolens Facebook-side bragt billeder af en glædelig og stor begivenhed – på mere end én måde.
Brugte skolemøbler gør gavn
Skolens 4. – 9. klasser har fået nye skolemøbler, som erstatter de eksisterende 30 år gamle møbler.
Mange ville nok vælge at kassere de gamle skolemøbler. Men hos Privatskolen i Sæby har man valgt at give møblerne nyt liv mere end 2.000 km fra Sæby. Nemlig på Zaporizjzja Skolen i Ukraine, hvor 220 elever nu vil få glæde af de solide og stadig funktionsdygtige borde og stole.
Skolegang i et land i krig
Skolerne i Zaporizjzja i Ukraine har været hårdt ramt under krigen, og flere steder er eleverne blevet undervist online da risikoen for russiske missiler er for stor til at eleverne trygt kan undervises på byens skoler. Mange skoler, hvor der er fysisk undervisning, har set sig nødsaget til at indrette beskyttelsesrum under jorden, hvor elever og lærere kan søge tilflugt i tilfælde af angreb.
Den fine donation vil derfor skabe stor glæde hos de ukrainske elever, som inden længe modtager deres ‘nye’ skolemøbler.
En kommentar til “Privatskolen i Sæby sender brugte skolemøbler til krigshærgede Ukraine” under annoncerne.
Håber at de selv kan betale for transporten, og ikke skal gå tiggergang næste gang de mangler noget 🤮🤮🤮🤮