Læserbrev: Sæby Søbad Feriecenter “Glem det”

Læserbrev: Sæby Søbad Feriecenter “Glem det”

7. marts 2025 - kl. 3:08 - af

Da feriehusene blev solgt på en weekend i 2007, kunne folk ikke få armene ned. Der blev lovet lejeindtægter på op til 70.000kr om året, og centerbygningen skulle drives af Dansk Folkeferie. Der forelå allerede arkitekttegninger på ombygning til lejligheder i centerbygningen.
Centerbygningen burde have været en del af handelen med husene.
Uden information til husejerne blev centerbygningen solgt, og ligeledes blev udlejningskontrakten for husene solgt til Danland.
Lars Dannervig forsøgte at drive centeret som en forretning, uden succes.
Herefter blev der dannet et aktieselskab blandt husejerne, som skulle drive centerbygningen. Ligeledes uden succes.
At drømme om et “Feriecenter”må anses for umuligt, da det vil kræve store investeringer i centerbygningen. Her kan nævnes at Dansk Folkeferie ikke brugte en krone på vedligehold de sidste mange år af ejerskabet.
For at opgradere bygninger og faciliteter, skal der bruges mange millioner.
Her kan nævnes svømmebassiner, køkkenfaciliteter, ventilationsanlæg, varmeinstallationer og alm. bygningsvedligehold.
Disse investeringer vil aldrig kunne forrentes, og hvor skal pengene komme fra?
Hvis man sammenligner med andre feriecentre, f.eks. Skallerup Klit. Her ejer man både centerbygninger. og husene i eet selskab.
I Sæby er alle huse privatejet, og en meget stor del udlejer ikke.
Konklusionen må derfor være at det er umuligt at etablere et feriecenter.
På den første generalforsamling i husejerforeningen, blev der foreslået. at husejerne indskød mellem 100.000 til 125.000 kr. til køb af centerbygningerne. Dette blev blankt afvist. Desværre.
Som situationen er nu, vil et afslag til Dannervig resultere i, at bygningerne forfalder, da der sandsynligvis ikke er nogen investor, der vil overtage.
Så nu må man vælge, om man skal se på at bygningerne forfalder, eller man skal tillade en tilpasset plan for lejlighedsbyggeri.

Mvh. Niels Olesen
Tidligere husejer ved SS

4 kommentarer til “Læserbrev: Sæby Søbad Feriecenter “Glem det”” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

4 kommentarer til “Læserbrev: Sæby Søbad Feriecenter “Glem det””

  • Søren Visti Jensen

    Selv om det er mig inderligt imod, så deler jeg desværre Niels Olesens vurdering af fremtidsmulighederne for et nyt feriecenter på stedet. Der er så også desværre risiko for en ny “udmattelseskrig” mellem planlæggende myndighed og ejer/projektmager som vi allerede ser flere eksempler på i Sæby. Drejebogen er øjensynligt at “hvis vi lader bygningerne forfalde i tilpas lang tid, så får vi nok vores vilje”. Det oplever vi på Sæby Havn, Søren Jensens gamle butik i midtbyen, grunden bag plankeværket i gågaden og – lur mig – sikkert også på den gamle slagterigrund. Men for Søbadets vedkommende, mener jeg at det er vigtigt – hvis anmodningen om boliger imødekommes – at det ikke bliver en ny version af tårnhøje firkantede betonkasser, der ellers er pengemændenes foretrukne investeringsmål når det gælder kystnært byggeri. Helheden i centerbygningen og de frasolgte ferieboliger skal bibeholdes, hvad angår byggestil og bygningshøjde. Skal der bygges til skal det være i respekt for det eksisterende. Der skal i en evt. ny lokalplan ikke gives carte-blanche til hvad som helst. Og en kætterisk tanke: stillet overfor noget meget værre, var det måske en ide om ikke man skulle genoverveje at Friskolen permanent i stedet brugte bygningerne? Af to onder bør man nok vælge det mindste!_

    i al venlighed
    Søren Visti Jensen

  • Hele Sæby Søbad området er elegant og diskret arkitektur.
    Jeg ved ikke hvad bygningerne skal eller kan bruges til, men beliggenheden er unik, og parkeringspladsen foran centerbygning bør bevares som nem adgang til stranden for lokalbefolkning og turister.

    Notre Dame i Paris blev heller ikke revet ned og erstattet af noget moderne grimt byggeri efter branden.

    Der må være mulighed for at udvikle med respekt for natur, adgang til stranden, naboer og arkitektur.

  • nu er hr. karsten munk igen forkert på den.
    du nævnter parkeringspladsen foran centerbygningen. det er IKKE en parkeringsplads.
    ved indkørsel til pladsen er der færdselstavle der tilkendegiver, at der er stopforbud.
    så det er ikke tale om en p-plads.

  • Sæby avis
    6.marts 2025 kl. 10:00
    Der lægges nu op til ny lokalplan for centerbygning ved Sæby Søbad

    “Der anmodes yderligere om at nedlægge den eksisterende parkeringsplads mellem centerbygningen og stranden.” citat slut

    Hvorfor rettede du ikke på den ? Ole Larsen

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger