Travlt motorsportsår forude for Rytter-brødrene

Der var fuldt hus, da Rytter Motorsport præsenterede 2025-planerne hos Autoteknika i Hjørring. Foto: Rytter Motorsport

Travlt motorsportsår forude for Rytter-brødrene

3. marts 2025 - kl. 7:58 - af

Silas og Milan Rytter tager næste skridt for at give deres motorsportskarrierer luft under vingerne i 2025. De to nordjyske racerkørere præsenterede planerne for 60 gæster ved et eksklusivt arrangement hos Autoteknika Leasing.

Den forgangne sæson bød på et dansk mesterskab i DS3 Cup til Milan og løb i både Porsche og Lamborghini til Silas. Og det er i den eksotiske ende af skalaen at karrieren fortsætter for de to hurtige brødre.

Silas Rytter har indgået aftale med det professionelle tyske Leipert Motorsport om at deltage i det anerkendte Lamborghini Super Trofeo Europe på baner som Monza, Spa-Francorchamps og Nürburgring. Et stort skridt op fra de danske racerbaner, men den 19-årige sæbynit er klar til opgaven.

Der var fuldt hus, da Rytter Motorsport præsenterede 2025-planerne hos Autoteknika i Hjørring.

– Det bliver en vild sæson! At få muligheden for at køre mod de dygtigste Lamborghini-kørere i Europa bliver en kæmpe udfordring og, ikke mindst, oplevelse. Der er nogle rigtigt dygtige kørere i feltet, så jeg får intet foræret på banen. Jeg glæder mig helt enormt til at komme på banen og arbejde sammen med så professionelt et team som Leipert Motorsport, siger Silas Rytter, som i en vis udstrækning får følgeskab af lillebror Milan.

Han fuldfører nemlig et ambitiøst træningsprogram med Leipert-teamet med henblik på at være bedst muligt forberedt til at deltage i Lamborghini Super Trofeo Europe i 2026:

– Der er et stykke vej fra den DS3 Cup-racer, jeg vandt mesterskabet med sidste år, til en Lamborghini med 650 hestekræfter. Men det er lykkedes os at få en god aftale på plads, så jeg får rig mulighed for at lære bilen og banerne at kende, før jeg efter planen skal køre mesterskabet næste år. Det bliver sindssygt fedt og lærerigt, og jeg glæder mig til at suge erfaringer til mig gennem sæsonen, siger Milan Rytter, som derudover stiller til start i Danish Endurance Championship, hvor han skal køre en Cupra Leon TCR-racer for Sally Racing.

De to brødre præsenterede planerne for 60 veloplagte gæster i Autoteknika Leasing’s store bilhus i Hjørring. Her stillede også den firedobbelte Le Mans-vinder Jan Magnussen op og fortalte om livet som racerkører og hvad Rytter-brødrene kan se frem til, hvis deres ambitiøse planer lykkes.

Sæsonen i Lamborghini Super Trofeo Europe starter den 13. april på Circuit Paul Ricard i Sydfrankrig. En måned senere køres første løb i Danmark på FDM Jyllandsringen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Travlt motorsportsår forude for Rytter-brødrene' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger