
Karsten Thomsen: Nu er det tid til at arbejde videre
28. februar 2025 - kl. 7:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Som borgmester vil jeg gerne sende det klare signal, at nu skal vores kræfter bruges på udvikling af vores kommune.
Vi har netop fået advokatundersøgelsen om havnen forelagt. Det er klart, at selvom der nu er givet vurderinger af vores spørgsmål, så skal der stadig diskuteres og drøftes ting efterfølgende. Det har vi alle brug for.
Men vi har også brug for, at de ansatte får ro til at passe deres arbejde, og vi har brug for, at den politiske ledelse bruger kræfter på at udvikle kommunen yderligere via tiltrækning af investorer, udvikling af det grønne og i det hele taget ikke medvirke til, at hele Danmark snakker om en kommune nordligst i Danmark, hvor man bruger kræfter på at slås og er ved at rykke hovederne af hinanden.
Jeg har indkaldt alle gruppeformændene til et møde, så vi finder en vej i hvad vi kan samles om for at komme videre herfra.
Vi har et stort ansvar for at gå foran. Det har vi også, selvom det er valgår.
Ved siden af al snakken om havnen og konflikter, der kan læses om i pressen, arbejder vi med at tiltrække nogle af forsvarsinvesteringerne til vores område, og vi har en tæt dialog med erhvervet om, hvor og hvordan vi kan udvikle vores havne og andre steder.
Jeg ved godt, jeg ikke kan bestemme konfliktniveauet, men som gammel tillidsmand, ved jeg, hvordan der kan bydes ind til at samarbejde om og med, og for det vil jeg give en ekstra skalle. For det trænger vi til. Det har både kommune, borgerne og de ansatte krav på.
En kommentar til “Karsten Thomsen: Nu er det tid til at arbejde videre” under annoncerne.
En mand “kom til” at skrabe noget sand af Sønderklit i Skagen.
Her var kommunen ekstrem optaget af at opklare sagen og få straffet den skyldige.
Ved Frederikshavn havnesagen trykkes på pyt-knappen. Ingen skyldig, vi skal videre.