Dejligt med en lydhør statsminister!

Dejligt med en lydhør statsminister!

28. februar 2025 - kl. 12:01 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Anders Brandt Sørensen, Spidskandidat for Socialdemokratiet.

Vi vil og kan klare os selv i Frederikshavn Kommune. Det var borgmesterens og mit budskab til statsministeren, da hun var forbi. Men vi har brug for hjælp til at sikre, at sager ikke fortaber sig i et bureaukratisk ingenmandsland. Her tænkte vi ikke mindst på “Krudten”.

Det er glædeligt, at der nu er kommet skub i tingene. Vi er i kommunen vant til at tage godt imod norske gæster, så nordmænd i Elling er bestemt velkomne!

Det er vigtigt på grund af arbejdspladser og udviklingen i det, der kan blive Frederikshavn Kommunes kommende femte vækstspor: understøttelse af det danske forsvar. Ikke mindst i forhold til den danske flådes forberedelse til fremtiden.

Men den kommende åbning er samtidig vigtig set i lyset af, at den internationale situation skal tages alvorligt. Hvis ikke vi kan åbne en krudtfabrik, hvad kan vi så? Det kunne vi heldigvis. Og vi er i Frederikshavn klar til at tage handsken op.

Tak fordi du lyttede, Mette. Tak for startskuddet til, at Frederikshavn Kommune kan være en væsentlig brik i beskyttelsen af Danmark.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dejligt med en lydhør statsminister!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger