
Stor musiks oplevelse i Sæby
7. februar 2025 - kl. 8:37 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Torsdag aften fik små 50 gæster en fantastisk musisk oplevelse da forsanger i bandet TV-2, Steffen Brandt sammen med sangerinde Anne Hjort spillede en intimkoncert i Vinuniverset Sæby.
Forbipasserende i Sæbys gågade fik sig en på opleveren da tonerne fra Steffen Brandt og Anne Hjort strømmede ud i den kolde februaraften.
Koncerten var første gang Steffen Brandt spillede i Sæby – den nu 71-årige musiker tryllebandt publikum med lyrik og magiske sange fra både hans kommende nye album og med klassikere fra det store bagkalog han igennem den mangeårige karriere har begået.
“Det var et scoop vi ikke kunne sige nej til” udtaler indehaver Nikolai Ronne, da han fortæller om hvordan aftalen om koncerten i netop Vinuniverset kom i stand. “Steffen Brandt prioriterede at han gerne ville spille små intime koncerter med nærvær og øjenkontakt til alle gæster” – og det fik publikum – “det var en magisk aften” udtaler Nikolai Ronne
Denne koncert markerer Vinuniversets 1 års fødselsdag i de nye lokaler for enden af Vestergade. På lørdag fejres årsdagen og her er alle indbudt til et glas bobler i butikkens åbningstid.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor musiks oplevelse i Sæby' til en bekendt