
Læserbrev: Solceller lukker Sæby inde
1. februar 2025 - kl. 11:49 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kære byråd/ plan og miljøudvalg, Sæbynitter og Handelstandsforening.
Jeg er borger i Øksenhede i sæby.
Min mand og jeg satte i 2016-18 Øksenhede gl skole i stand. Det gjorde vi for at flytte på landet og have en dejlig udsigt og for at bevare den gamle skole.
Nu vil byrådet så have vi skal have vi skal have udsigt til kinesisk skrot.
Det er vores personlige sorg og værditab på vores ejendom.
BYEN, SÆBY, kommer til at miste sin tiltrækningskraft. Hvis der bliver opstillet solceller hele vejen rundt om byen, kan der kun udvides ud ad solsbækvej og frederikshavnsvej da resten af byen er spærret inde af solceller.
Turisterne vil blive mødt af sorte marker.
Turen omkring sæbygård, derfra over til understed og udsigtsbakken, vil blive en trist affære. Sort og trist.
Uden turister vil handlen helt dø ud i sæby.
Tænk på Sæby og omegn.
Venlig hilsen
Birgitte Pedersen
Øksenhede gl skole

4 kommentarer til “Læserbrev: Solceller lukker Sæby inde” under annoncerne.
Tak for opslaget. Kortet giver et godt indblik i, hvor stort området, der er udlagt til solceller og vindmøller er. De små røde prikker er vindmøller på 156 meters højde. Jeg er på INGEN måde tilhænger af dette projekt. Jeg tror på, at der findes klogere og bedre løsninger.
Det er så sandt som skrevet, det vil virkelig være trist, håber politikerne lytter til borgerne. samtidig spørg sig selv, : ” Har jeg lyst til at bo et sted, hvor jeg har udsigt til disse energi parker “. Tror ikke en stor del af befolkningen kan/ vil svare ja, men dem der svarer ja, kan jo bytte bolig med dem som ellers blir tvunget til at bo dette sted. Sæt nu de solceller i midt rabatten ved vores motorveje, der ødelægger de ikke folks livskvalitet… Livskvalitet er også lig med smuk natur og dyreliv
Sol og vind er udmærket som supplement men de kan ikke stå alene.
Vi er nødt til at tænke den nyeste A-kraft ind i vores forsyning så hurtig som mulig.
Den gamle venstrefløjs parole Atomkraft Nej Tak er forældet.
Moderne værker fylder ikke ret meget, de er langt mere sikre end de første der blev bygget, og så leverer de jævn og billig energi –
Spørgsmålet er om der investeres forsvarlig ?
økonomisk, i forhold til naturen og befolkningen der må leve med dårligere livskvalitet eller nedgang i ejendomspriser.
Ib Andersen og Søren Kjaersgaard har ifølge Den Korte Avis lavet beregning over PtX anlæg.
citat : “KONKLUSION
Strømforsyningen er uegnet til drift af et kompliceret fabriksanlæg.
Skal man udnytte sit kostbare anlæg effektivt må man i perioder købe ”sort” strøm. Det går selvsagt ikke, for så vil den producerede Metanol ikke være grøn eller sustainable.
Ifølge foranstående beregning vil sustainable Metanol koste mindst 6 gange markedsprisen for sort Metanol. Dette burde gøre projektet helt uinteressant.
Resten af Verden vil næppe følge ”foregangslandet Danmark”. Og man kunne få den tanke, at det er dybt umoralsk at bruge så mange penge på så lidt.”