IF Skjold Sæby fortsætter med sit stærke trænerteam

IF Skjold Sæby fortsætter med sit stærke trænerteam

24. januar 2025 - kl. 13:10 - af

De to førsteholdstrænere i IF Skjold Sæby har begge forlænget deres aftale med klubben med en ny 2-årige aftale, hvor de sammen skal lede IF Skjolds førstehold.

Jan Werther Larsen blev ansat i efteråret 2020 som andetholdstræner og det er nu tredje gang Jan og IF Skjold forlænger aftalen med 2 år.

Nikolaj Dorff har været i klubben i mange år, og vendte efter ca 1½ år tilbage og overtog ledelsen i de sidste og altgørende kampe i foråret 2024, hvor Jan Werther var sygemeldt.

Efterfølgende er et makkerskab i efteråret 2024 gået så godt, at både de to trænere og IF Skjold Sæby var enige om at forlænge begge aftaler og fortsætte samarbejdet omkring klubbens førstehold.

”Vi er enormt glade for at kunne forlænge med to så store kapaciteter. Både Jan og Nikolaj er fanebærere i vores klub og går forrest med gode værdier og betyder rigtig meget for fortsættelse af udviklingen i seniorafdelingen. Ved at have to så store kapaciteter som trænere, kan vi fortsat tilbyde et rigtig godt træningsmiljø”, udtaler Torben Schioldan, der er formand for seniorudvalget i IF Skjold Sæby.

Udover Jan og Nikolajs forlængelser er der desuden forlænget aftaler med Mathias Dorff omkring klubbens andethold, Mikkel Mortensen omkring tredjeholdet samt indgået ny aftale med Thomas Staal omkring klubbens fjerdehold.

I spidsen for klubbens U19 fortsætter Brian Kristensen og Emil Petersen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'IF Skjold Sæby fortsætter med sit stærke trænerteam' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger