Illustrationsfoto
Fars Legestue hver onsdag på Frederikshavn Bibliotek
10. januar 2025 - kl. 5:21 - af Jeanette Wildenhoft
Til Fars Legestue, som afholdes hver onsdag kl. 10.00 – 12.00 på Frederikshavn Bibliotek, kan du komme med dit barn og lege og være sammen med andre fædre. Her er der god plads til at tumle, læse bøger og andet sjov.
Legestuen er kun for fædre og deres børn i alderen 0-3 år, så mor må finde på noget andet, mens far og barn hygger og leger. Har I også en tumling i familien, så tag endelig ham/hende med.
Fars Legestue afholdes i samarbejde med Sundhedsplejen Frederikshavn Kommune og der kan arrangeres besøg af sundhedsplejerske, hvis dette ønskes.
Det er gratis at deltage og der er ingen tilmelding, så kig bare forbi, når det passer ind i dit program. Der er derudover plads til barnevognsparkering, og du kan snuppe en kop kaffe med de andre fædre mens de små leger.
Om projektet Fars Legestue
Fars legestue er en del af det nationale projekt Far For Livet og er udbredt i hele landet. Det er Forum For Mænds Sundhed, der står bag projektet, der er støttet af Nordea Fonden.
Om at være Far for Livet
Fars Legestue medvirker til at skabe stærke relationer mellem far og barn – en relation, der har stor betydning for både far, barn og resten af familien.
Forum for Mænds Sundhed
Forum for Mænds Sundhed er et partnerskab mellem flere end 50 kommuner, fagforeninger, faglige organisationer og virksomheder, der vil forbedre mænds sundhed.
Du kan læse mere om Far For Livet og projekt Fars Legestue her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fars Legestue hver onsdag på Frederikshavn Bibliotek' til en bekendt