Sæby Y´s Men´s Club ønsker Godt Nytår 2025
5. januar 2025 - kl. 1:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Y´s Men´s Club har noget på hjertet, de gerne vil dele med jer.
Trivslen mellem vore unge yngere/yngste medborgere
Alt for mange børn føler sig ensomme og uden for fællesskabet. Noget som Kong Frederik d. 10. også berørte i sin nytårstale. Citat: ”Hvorfor kan jeg ikke være ligesom de andre”, spørger de måske. Der er sjældent noget enkelt svar. Omvendt ved vi, at det hjælper at have nogen at betro sig til og læne sig op ad. Vores nærmeste er vores vigtigste rækværk. Både når livet vælter os, og når det overvælder os. Citat slut.
Det er nogle observationer Y´s Men Danmark har arbejdet med i nogle år målrettet børnealderen, 6 til 10-årige. Derfor har Y´s MEN INTERNATIONAL Region Danmark finansieret projektet:
Ensomhed og Fællesskab i et partnerskab med Røde Kors og Danmarks Kirkelige Mediecenter.
Samarbejdet har resulteret i et færdiglagt undervisningsmateriale som nu frit kan benyttes af skoler og alle organisationer med børn i 6 til 10-års alderen, som ønsker at sætte fokus på: Ensomhed og Fællesskab. Undervisningsmaterialet har otte undervisningsmoduler, med:
- Film om ensomhed med tøjdyrene Topper og Snapper.
- Print-klare materialer til lektioner.
- Melodi og tekst til Sigurd Barretts sange om ensomhed.
Undervisningsmaterialet kan frit downloades på:
https://www.xn--ensomhedogfllesskab-vxb.dk/
Det vil glæde Sæby Y´s Men´s Club, hvis skoler og organisationer kan bruge materialet. Projektet er finansieret af donerede midler fra Danmarks Y´s Men´s Clubber. F.eks. overskud ved salg af porrer på Sæby Torv. Salg af julekalendere og andre pengerejsende aktiviteter.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Y´s Men´s Club ønsker Godt Nytår 2025' til en bekendt