Vær en del af byens Lucia-optog

Illustrationsfoto

Vær en del af byens Lucia-optog

10. december 2024 - kl. 10:49 - af

De seneste år har Sæby Friskoles elever gået Luciaoptog i Sæby midtby for at markere Lucia-dag den 13. december. Arrangementet, som afholdes af Sæby Friskole i samarbejde med Nordjyske Bank og Sæby Handelsstandsforening er blevet en hyggelig lokal tradition, som markerer julens komme.

Igen i år går skolens elever hvidklædte gennem byen – og som noget helt nyt, inviteres byens borgere til at deltage i optoget.

Alle kan deltage
Børn såvel som voksne kan fredag den 13. december møde op på Sæby Torv medbringende et stearinlys, lommelygte eller LED-lys og låne et hvidt klæde af Sæby Friskole.
Lucia-optoget starter fra Sæby Torv kl. 16.30 og det anbefales at man møder op 15 min. før optogets start.

Boller og juice til de, som deltager i optoget
Luciaoptoget slutter ca. kl. 17.00 hvorefter der vil være boller og juice til de, som har deltaget i optoget. Juice er sponsoreret af Nordjyske Bank og boller af Sæby Handelsstandsforening.
Bemærk venligst, at børn har førsteret.

Fredslyset kommer til Sæby
Som noget ganske særligt vil Sankt Georgs Gilderne komme til Sæby med Fredslyset og tage del i årets Luciaoptog.
Hvert år bliver Fredslyset tændt i Jesu fødselsgrotte i Bethlehem og sendt med fly til Østrig, og herfra går der en togtransport til næsten alle lande i Europa.
I år er situationen desværre en anden, og årets Fredslys kommer derfor fra pilgrimskirken Christkindl på Steyr.
Sankt Georgs Gildernes deltagelse er noget, skoleleder på Sæby Friskole, Helle Krogsgaard, er meget taknemmelig for, da Fredslyset er med til at symbolisere Lucias lys, som sammen med Luciaoptoget har været en fast juletradition i Danmark siden 1940érne.

Sæby Friskole håber at en masse mennesker vil deltage i Luciaoptoget og støtte op om det, der forhåbentlig kan blive en ny tradition i byen.

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vær en del af byens Lucia-optog' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger