Kan man stole på SF, når der skal udpeges en ny borgmester for Frederikshavn?
10. december 2024 - kl. 5:02 - af Jeanette Wildenhoft
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Stig E. Lundbo, medlem af Socialdemokratiet:
SF brød konstitueringen med Socialdemokratiet i 2009. Det er måske ikke alle, der kan huske det, så derfor denne reminder. Trods en konstitueringsaftale i 2009 med Socialdemokratiet på valgaftenen løb SF fra aftalen
Begrundelsen var, ifølge Brian Pedersen, at SF ikke turde stole på, at Socialdemokraterne ville overholde deres aftale. Derfor havde de lavet en ny konstituering med Venstre og Konservative. Lars Møller (V) blev borgmester og SF fik 3 udvalgsformandsposter. Godt gået?
I et indlæg på Sæby Avis tilkendegiver formand Søren Visti Jensen, SF Frederikshavn at de seriøst tror på muligheden for en ny politisk begyndelse, for der er ingen tvivl om, at der vil ske væsentlige forandringer i byrådets sammensætning efter næste års nyvalg.
I den forbindelse fremhæver han Christina Lykkes kvalifikationer, og at hun vil være den rette ved roret som borgmester.
Jeg vil lige gøre læserne opmærksomme på, at både Søren Visti Jensen og Christina Lykke var med, da SF løb fra konstitueringsaftalen i 2009.
Jeg tør ikke stole på Christina Lykke som borgmester!
Nej – sæt hellere dit kryds ved Ander Brandt Sørensen (A), der er omsorgsfuld, ærlig samt besidder en meget stor og bred viden om politik – bl.a. medforfatter til bogen: ”Byrådet: Magt og politik i baghaven”.
Han er ikke så udadvendt som vores tidligere borgmester Birgit S. Hansen – men det kan han lære.
2 kommentarer til “Kan man stole på SF, når der skal udpeges en ny borgmester for Frederikshavn?” under annoncerne.
Så træk dog en streg i sandet og se fremad , og samarbejd i stedet for , at bekriges og kaste med mudder ,bliv dog voksne ,byrødder skal ikke
belastes af fortidens synder af tidligere poli-tikeres mere eller mindre hældige beslutnin-ger, det gælder også socialdemokrater.
med venlig hilsen & god & sober valgkamp.
Børge Egebak
Det er måske tvivlsomt, om man kan stole på SF.
Socialdemokratiet har bevist at dem kan man ikke stole på.
Byrådsmedlemmer er valgt politisk, uanset faglige kvalifikationer, som dermed bliver sat til at styre områder, de ikke har viden om.