Ny Privat pasningsordning i hjertet af Sæby

Ny Privat pasningsordning i hjertet af Sæby

26. november 2024 - kl. 9:03 - af

Astrid Møller Groth har netop åbnet dørene til en ny privat pasningsordning på Godthåbsvej 7 i hjertet af Sæby. Der er pladser fra januar 2025 og derefter.

Her tilbydes en kærlig og tryg hverdag for de mindste, i alderen 0 – 3 år, med fokus på nærvær, omsorg og ro.

Astrid, der er uddannet sygeplejerske og har mange års erfaring med børn, har valgt at skabe et hjemligt og overskueligt miljø med plads til fire børn ad gangen. Hun har arbejdet med børn i over 15 år, blandt andet som børnegymnastik-instruktør og privat barnepige. Med hendes uddannelse som sygeplejerske i 2019 og efterfølgende ansættelse i sundhedssektoren, bringer hun både faglighed og hjertevarme ind i sin nye rolle som privat børnepasser.

“Jeg vil gerne bruge mere tid på det enkelte menneske, og det er baggrunden for, at jeg nu har startet min egen private pasningsordning. Her er der plads og tid til at se og støtte det enkelte barn i deres udvikling,” fortæller Astrid.

Hverdagen i pasningsordningen er præget af forudsigelighed, nærvær og små hyggelige stunder, der giver børnene en tryg start uden for hjemmet. Med kun én omsorgsperson sikres en tæt relation og masser af tid til at se, høre og hjælpe hvert enkelt barn.

Jeg brænder for at forstå børn og give dem redskaber til at udtrykke sig, derfor vil man hos mig opleve at vi bruger babytegn til at fremme forståelsen af det talte sprog. Det er en lidt nørdet ting men det giver et indblik i børns hjerner. De er nemlig rigtig kloge og vil fortælle os mange ting, hvis de kan udtrykke sig, så vi voksne kan forstå dem.”

Den private pasningsordning er godkendt af Frederikshavn Kommune i 2024, og Astrid byder forældre velkommen til at komme forbi og opleve rammerne på nærmeste hold. Pasningsordningen er ideel for forældre, der ønsker en mere personlig og tættere relation mellem deres barn og deres omsorgsperson.

”Der er frit valg mellem kommunal dagpleje eller privat pasning, og der ydes tilskud til dit barn hvis du vælger at få en plads hos mig. Det er nemlig ikke dyrere at vælge privat pasning , frem for kommunal dagpleje eller vuggestue,” fortæller Astrid.

Hvad med ferie og sygedage? Her tilføjer Astrid: ”Hos mig ligger ferieplanen fast inden årets start og du kan nemt planlægge dine ferie-fridage efter lukkedagene. Min ferieplan følger skolernes ferier og derfor kan i nemt holde ferie hele familien samlet. Sommerferie ligger i uge 28, 29 og 30 i 2025. Som en opstartsting er der ikke vinterferie i uge 8. Ved sygdom er der desværre ikke vikardækning eller gæstepasning, men der arrangeres vikardækning hvis jeg har aftaler, der ikke kan lægges udenfor normal arbejdstid, som f.eks. lægebesøg.”

Hvis du er nysgerrig på at læse mere om Astrid og hendes værdier i pasningsordningen så besøg hendes hjemmeside ppo-astridgroth.dk eller følge med på hendes Facebook-side: ”Privat pasningsordning ved Astrid Møller Groth”.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny Privat pasningsordning i hjertet af Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger